Sådan modtager du Dankort-betaling på din WordPress hjemmeside

Dankort betaling på hjemmeside

Vil du modtage Dankort-betaling på din hjemmeside?

Alright!

I denne skridt for skridt-guide viser jeg dig, hvordan du modtager betaling fra alle de kendte kreditkort (inkl. Dankort) på din hjemmeside, så du kan komme i gang med at sælge dine digitale produkter.

Skridt 1: Få en indløsningsaftale med NETS

Det første du skal bruge, er en indløsningsaftale fra NETS (tidligere PBS).

Nets har pt. monopol på at udbyde indløsningsaftale med Dankort, hvilket desværre betyder, at de kan gøre hvad der passer dem.

Resultatet er elendig kundeservice, ufatteligt mange kryptiske betingelser og Europas højeste priser.

At få en indløsningsaftale med NETS er en af de her opgaver, du kun kommer helskindet igennem, hvis du sætter hele aftenen af til det, åbner en god flaske rødvin og napper 7-8 lykkepiller. Jeg vil hellere vaccineres 1.000 gange i træk end at gennemgå den proces igen!

Okay, okay, så slemt er det heller ikke. Du kan læse mere om NETS her, og skriv gerne en kommentar nedenfor, hvis du støder på problemer (og det gør du!)

Skridt 2: Vælg en betalingsgateway

Øhh..

Okay, efter at have indgået en indløsningsaftale med NETS, skal du have en betalingsgateway til din hjemmeside.

En betalingsgateway er en Dankortterminal bare på en hjemmeside!

Det er et stykke software, der lader dine kunder overføre penge til NETS (dette software har intet med NETS at gøre de sørger bare for transaktionen).

Jeg bruger Epay som betalingsgateway. Jeg er ret godt tilfreds med Epay, men jeg har omvendt ikke det store sammenligningsgrundlag, da jeg aldrig har anvendt andre betalingsgateways (mig bekendt ligger priserne meget op af hinanden, og produktet er stort set ens. Se evt. Quickpay, hvis du vil have et sammenligningsgrundlag).

Hos Epay kan du vælge mellem den lille pakke (kun Dankort og Visa-dankort) og en stor pakke (Dankort og alle de internationale kreditkort). Den store pakke koster mellem 199 kr. om måneden ekskl. moms (anno 2014).

Og lige en hurtig note til de internationale kreditkort. På min styrketræningsside, der sælger digitale træningsprogrammer, blev 7 ud af de seneste 35 ordrer gennemført med Mastercard (dvs. 20%). Havde jeg valgt den lille aftale hos Epay, så var jeg potentielt gået glip af 20% af mine ordrer! Så mon ikke det er værd at købe Pro-versionen med alle de internationale betalingskort?

Du kan læse mere om Epay’s versioner og priser her.

Skridt 3: Vælg et shopping cart system!

Aha, så langt, så godt.

Nu hvor du har din aftale med NETS og Epay på plads, så skal vi have fundet et shopping cart system.

Shopping cart systemet er det, der håndterer selve købet på din hjemmeside altså sørger for, at du kan oprette produkter, som kunden kan lægge i kurven og forhåbentlig købe.

Jeg har anvendt flere forskellige shopping cart systemer, men jeg vil klart anbefale dig … (wait for it) … Woocommerce!

Dette shopping cart plugin til WordPress er gratis og fungerer fremragende sammen med NETS og Epay.

Du kan downloade Woocommerce gratis her.

For nørderne: Du behøver ikke at købe et theme fra Woothemes for at benytte Woocommerce! Stort set alle de større WordPress frameworks arbejder fantastisk sammen med Woocommerce.

Udmærket download Woocommerce plugin’et, installer og aktiver det. Det er der ingen ben i. (Eller hva’? Pssst … kommentarfeltet).

Hvis du vælger Woocommerce og Epay, så er det vigtigt, at du henter Epays’ eget plugin til Woocommerce. Du kan læse mere om det her og downloade Epays’ plugin ganske gratis.

Skridt 4: Opsætning af Woocommerce!

Næsten færdig – promise!

Selve opsætningen af Woocommerce plugin’et kan være lidt af en udfordring, men bare rolig – der er hjælp at hente.

Er du i tvivl, så bare ring og tal med teknikerne fra Epay. De er mægtig flinke (og hils fra mig). Nedenfor kan du se et skærmdump der viser, hvordan jeg har sat mit Woocommerce op! woocommerce og epay2 Som du kan se, så er det ganske simpelt at sætte op.

Et lille tip: Som default vises et Epay-logo nederst på din betalingsside. Hvis du hellere vil have et billede af de forskellige kreditkort (se billede nedenfor), så upload dette billede via FTP til følgende adresse på dit webhotel:

/wp-content/plugins/woocommerce-gateway-epay-dk/ePay-logo.png

Så får du som sagt sådan et fint billede af de forskellige kreditkort (uden den røde pil, hehe).

Dankort logo

Skridt 5: Opret dit digitale produkt i Woocommerce

Sidste skridt er det sjoveste!

Efter du har installeret og aktiveret Woocommerce, så dukker der en ny tab op i dit WordPress backoffice, som hedder Produkter!

Klik på denne, og vælg “Tilføj produkt”. Det er her vigtigt, at du sætter flueben i både “Virtuelt” og “Downloadable”, hvis vi taler om salg af digitale produkter! Woocommerce opsætning

Endnu et lille tip: Du kan måske se, at jeg har et felt mere end dig, kaldet “Custom tab”? For at få adgang til denne tab, skal du installere dette gratis plugin til Woocommerce.

Og nej, jeg siger ikke, hvad plugin’et gør – men det er meget smart!

Når du har fået oprettet et produkt, er du mere eller mindre klar til at sælge dine digitale produkter.

Selve salget fungerer ved, at kunden køber dine varer, hvorefter der automatisk sendes en mail til kunden med downloadlink. Du skal altså intet gøre (AKA passiv indkomst!)

Okay, det var så min – mere eller mindre – komplette guide til, hvordan du modtager Dankort-betaling på din nye hjemmeside.

Søger du et billigere alternativ? Så læs min gennemgang af de 5 bedste betalingssystemer til at sælge produkter på nettet

(PS: I denne artikel ser jeg også på muligheden for at modtage betaling med Paypal eller Stripe.)

Jeg har brugt en del tid på at lave guiden, så jeg vil blive rigtig glad, hvis du har lyst til at dele artiklen med dine venner på de sociale medier. På forhånd tak – You Rock!

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

49 kommentarer

  1. Niels 27. maj 2014 at 10:45 #

    Skal man være registreret som en virksomhed, for at kunne modtage dankort?

    Svar

    • Tue Lindblad 30. maj 2014 at 23:24 #

      Hej Niels,

      Ja, du skal have et CVR nummer for at kunne få en indløsningsaftale med NETS (muligvis med undtagelse af foreninger etc.)

      Så vidt jeg ved, så er det derimod muligt at modtage Visakort betaling igennem f.eks. Paypal – uden at have et CVR nummer! Men Paypal kan ikke håndtere rene Dankort (som efterhånden er ganske sjældelt). Jeg tror jeg laver et blogindlæg om emnet snarrest.

      Håber det gav mening, ellers spørger du bare. Vh. Tue

      Svar

  2. Frederik 9. august 2014 at 20:52 #

    Er vild med din guide! synes du har formodet at gøre det enkelt for os – det du selv kalder en uoverskuelig proces :)

    Svar

    • Tue Lindblad 10. august 2014 at 18:55 #

      Fantastisk – jeg er glad for du fik noget ud af guiden.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  3. Lars 26. august 2014 at 13:28 #

    Hej Tue,

    jeg skal bare lige være sikker på at have forstået det rigtigt (din kommentar til Niels). Vil det sige, at man godt kunne tage Paypal i stedet for Nets, hvis man godt vil give afkald på Dankort? Der er ikke de store forskelle ved det, når man er virksomhed?

    Venlig hilsen, Lars

    Svar

    • Tue Lindblad 27. august 2014 at 8:49 #

      Det er korrekt. Du kan godt anvende Paypal i stedet for NETS. Der er to ulemper ved dette:

      1. Du kan ikke modtage det rene dankort (og du må ikke vise et dankort logo på din side.) Rent dankort er efterhånden meget sjældent, så det går nok.

      2. Brugeren bliver videre sendt til Paypals hjemmeside for at gennemføre købet. Selvom det fungerer okay, så er det alt andet lige mere professionelt at holde brugeren på sin egen side, fremfor at skulle sende dem et andet sted hen på nettet.

      Jeg har ikke splittestet indvirkningen på konveteringsprocenten, men mon ikke konveteringen falder en smule når man går med Paypal løsningen?

      PS: Sidste lille ting er, at Paypal ikke umiddelbart redirecter brugeren til downloadsiden efter køb. Dette kan være et problem, hvis du sælger download-produkter, hvilket resulterer i en del kundeemails med spørgsmålet “Hvordan downloader jeg produktet?” Taler af bitter erfaring :)

      Svar

      • Lars 27. august 2014 at 9:11 #

        Hej Tue,

        tak for dit svar. Det er meget indlysende, at det slår sig ned på konverteringen, fordi man skal forbi et ekstra trin. Personligt synes jeg, at paypal fungerer fint (fx ved elance). Men jeg leder lidt efter alternativer til Nets. Måske Swedbank kan være et alternativ, som jeg har læst noget om blandt andet på Amino. Har du erfaringer med dem?

        Svar

        • Søren 29. august 2014 at 19:34 #

          Hvis du er privat person og ikke har nået virksomheds nummer det vil sige CVR nummer, men bare ønsker at kunne modtage betaling så billigt som muligt eller gratis, da der ikke er råd til de meget dyre betalings løsninger, må der vel findes en eller anden slags løsning til de digitale produkter?
          Mener heller ikke det kræves at man har et CVR nummer medmindre man har tjent 50-100.000 kroner eller hvad grænsen er på i Danmark. Så som ny person som bare ønsker en hjemmeside med digitale produkt eller flere må der vel findes alternativer, for det lyder stadig voldsomt dyrt for ny som vil prøve dette af. Det er måske fint nok til de erfarne som har haft gang i salg i mange år via en hjemmeside, men ellers er det meget uoverskueligt økonomisk set for ny begynder og skrammer faktisk mange væk vil jeg tro.
          Så der må vel findes alternativer som nævnt tidligere på en eller anden måde. Som kan sættes igang så billigt eller gratis som det nu kan lade sig gøre?

          Svar

          • Tue Lindblad 31. august 2014 at 9:34 #

            Hej igen,

            Ja, NETS er en dyr og lidt langhåret løsning.

            Paypal fungere fint, og er et sted mange starter da det er nemt og billigt. Hvis det hele kører, så kan du altid overveje den lidt mere professionelle løsning, NETS.

            Alternativt har jeg hørt en masse godt om Gumroad.com – kender i denne service?

          • karin 4. januar 2016 at 20:56 #

            Hvad med MobilePay, kunne det være et alternativ til Epay?

          • Tue Lindblad 10. januar 2016 at 9:49 #

            Hej Karin.

            Jeg ser mere Mobilpay som et supplement fremfor en selvstændig betalingskanal. Vh. Tue

      • Niclas Grünberger 24. september 2014 at 22:37 #

        Hej Tue.

        Mht. Paypal så er det muligt at redirecte til en url på ens egen side bagefter betalingen er fundet sted.

        Der findes også diverse plugins til f.eks wordpress der gør det muligt at sende en automatisk mail med download link efter betaling. f.eks. https://wordpress.org/plugins/paypal-responder/

        Og hvis jeg ikke er helt galt på den, er det også muligt med Paypal Express at holde betalingsdelen på egen side (må du dog ikke hænge mig 100% op på)

        Måske er det værd at smide med i indlægget til de folk der ikke ønsker at bruge tid/penge på en indløsningsaftale i starten :)

        Svar

        • Tue Lindblad 27. september 2014 at 10:50 #

          Fedt, Niclas.

          Dengang jeg brugte Paypal var der et problem forbundet med at redirecte kunden lige efter køb. Kan ikke helt huske hvad det var – men noget tyder på at det er blevet udbedret, fedt! (Det er også et par år siden!)

          Tak for kommentaren – Tue

          Svar

  4. Kirsten 29. august 2014 at 21:25 #

    Ja jeg syntes også at det lyder både dyrt og uoverskueligt med nets og registrering m.v. for en nybegynder,- der må kunne findes en anden løsning for betalingen. Paypal lyder umiddelbart bedre, og ok man mister måske de 20% men sparer til gengæld Nets & epay m.v.
    Ellers en mægtig god guide du har lavet, men jeg stoppede altså, da vi kom til det med Nets og betalingen

    Svar

    • Tue Lindblad 31. august 2014 at 9:37 #

      Mange tak, Kirsten.

      Ja, NETS er lidt kringlet, men bestemt til at finde ud af. Det er mit gæt, at 90-95% af alle danske webshops har en aftale med NETS og det er langt fra alle webshopejerne der er IT nørder.

      Men start blot med Paypal og skift evt. senere, hvis salget af din ebog eksploderer :) – Tue

      Svar

  5. Musto 30. august 2014 at 22:28 #

    Hvis man har en WordPress.com side og ikke .org hvordan får man så en butik med dankort? nogen der ved det?

    Svar

    • Tue Lindblad 31. august 2014 at 9:38 #

      Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg vil stærkt anbefale dig at skifte til en WordPress installation på dit eget domæne kontra på WP’s domæne.

      Der er rigtig mange fordele ved at have sit eget domæne, og en masse ulemper ved at have en WordPress.com side.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

      • Musto 31. august 2014 at 17:02 #

        Ok – tak for svar

        Det var mere fordi jeg havde set at de havde fået eComm. på WP.com

        men vidste ikke om man kunne bruge Dankort med dem … alt jeg har er sat op på WP.com og med eget domaine tilknyttet.- så var lidt nysgerrig, om der var nogle kloge hoveder der vidste det.

        Svar

        • Tue Lindblad 31. august 2014 at 17:05 #

          Det var så lidt. Men overvej WordPress.org (altså en egen WP installation på dit eget webhotel, fremfor hos WordPress.com).

          Kender desværre ikke så meget til ecommerce på WP.com da jeg ikke rigtig kender nogle der bruger WP.com (beklager.) – Tue

          Svar

  6. Claes Holmgreen 30. oktober 2014 at 11:49 #

    Hej Tue

    Tusind tak for dine artikel!

    Ved du om ePay vil fungere med WooCommerce Bookings?

    Mvh

    Svar

    • Tue Lindblad 6. december 2014 at 16:04 #

      Nej, desværre. Men skriv gerne igen, hvis du finder ud af det.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  7. Bjarke Klüwer 1. november 2014 at 0:05 #

    Jeg har et lille ekstra tip, til dit tip om udskiftning af ePay-logoet til fordel for betalingskort-logoerne.

    Hvis du giver kunden en udvidet fortrydelsesret, tilfredshedsgaranti eller lignende, der skal gøre kunden tryg ved at købe fra dig, kan du også gøre opmærksom på det i samme billed-fil.

    Det kan du eksempelvis gøre, ved at der under eller over betalingskort-logoerne står “Husk at du har 30 dages 100% tilfredsgaranti.” eller hvad din garanti nu måtte være.

    Det er et særdeles kritisk tidspunkt kundens købsflow, hvor du gerne vil gøre alt hvad der står i din magt for at overbevise kunden om, at de er i gang med at gøre en klog beslutning, de vil blive yderst tilfredse med.

    Svar

    • Tue Lindblad 6. december 2014 at 16:05 #

      Fedt tip – tak Bjarke.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

    • Brian Kristensen 14. marts 2015 at 8:53 #

      Fedt tip… skal da have lavet dette ved mine kreditkort logoer

      Svar

  8. Mads 21. marts 2015 at 10:09 #

    Super guide, men hvad koster det? Altså hvad skal jeg have op af lommen for at komme igang med (Epay, Nets) og kan det svare sig hvis jeg kun har en lille webshop?

    Svar

    • Tue Lindblad 30. marts 2015 at 14:27 #

      Hej Mads,

      Tak for det. Under “Skridt 2″ nævner jeg hvad det koster, samt linker til bl.a. Epays prisoversigt.

      Om det kan betale sig eller ej er et godt spørgsmål. Hvor meget omsætter du for om året?

      Svar

  9. henrik 12. maj 2015 at 19:31 #

    Hej Tue,

    Nu er jeg ved at lave mit første testkøb med Epay gennem Woocommerce. Når jeg har lagt mit produkt i kurven og vil gå til kassen, får jeg en fejlmeddelelse.

    “Your connection is not private

    Attackers might be trying to steal your information from salgforikkesaelgere.dk (for example, passwords, messages, or credit cards). NET::ERR_CERT_COMMON_NAME_INVALID”

    I Epay får de den samme fejl, og jeg har fået en tilbagemelding, at det kan være noget med en template, der skaber konflikten.

    Og det giver meget god mening. Jeg får denne fejlmeddelelse inde i Woocommerce:

    “Your theme has bundled outdated copies of WooCommerce template files. If you notice an issue on your site, this could be the reason. ”

    Mit spørgsmål er som totalt uvidende teknisk, hvad jeg skal sige til mine indiske gutter, de skal fjerne? Jeg har jo fundet dem gennem elance, og de kan vel hjælpe mig med at fjerne det, der skaber konflikten?

    Giver ovenstående mening for dig? Og hvad er dit råd til mit næste skridt?

    På forhånd tak!

    Henrik 😀

    Svar

    • Tue Lindblad 16. maj 2015 at 13:28 #

      Hej Henrik,

      Gulp – det lyder mystisk. Jeg har ingen erfaring med den fejlmelding, men det lyder da som om at dit tema (samme som mit i øvrigt) skaber problemer. Bad news!

      Men jeg tror helt sikkert dine programmører kan finde en løsning. Alternativt må du havde fat i en “Woocommerce/Woothemes” ekspert på Elance.

      Skriv lige igen, hvis du finder en løsning på problemet. – Tue

      Svar

      • Henrik 19. maj 2015 at 20:57 #

        Jeg skal nok melde tilbage. Det ser ud til, at det er en fejl i currency, der et eller andet sted står til ABC i stedet for DKK – hvor den fejl jeg fik tidligere er blevet rettet med hjælp af folkene i Epay. Lige nu har jeg mine programmører på opgaven.

        Svar

  10. danni 31. juli 2015 at 20:40 #

    Hej, jeg ligger og rode rlidt med epay, min kunde har nets aftalen og epay business. Deres site er kodet i php fra bunden så uden noget CMS som wordpress eller lig.

    Kan ikke finde nogle guides til at få deres betalings modul til at fungere med ren php?

    Svar

    • Tue Lindblad 3. august 2015 at 6:35 #

      Hej Danni,

      Puha, det har jeg ingen erfaringer med. Har du skrevet til Epay’s support? De plejer at svare ASAP.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  11. Marie 9. september 2015 at 18:45 #

    Hej Tue,

    1000 1000 1000 tak for din guide, super god og brugbar!
    Hilsen Marie

    Svar

    • Tue Lindblad 3. oktober 2015 at 7:22 #

      He Marie. Jeg er glad for du fik noget ud af den :) – Tue

      Svar

  12. Thomas Løwe 15. november 2015 at 17:27 #

    Hej Tue,
    Jeg faldt lige over din guide, og vil lige stille et enkelt spørgsmål.
    Bruger du et bestemt plugin til automatisk fremsendelse af lovpligtig faktura til kunden?
    Standard-løsningen fra WooCommerce indeholder jo kun en ordrebekræftelse, hvor det ikke engang fremgår hvilken forretning man handler med.
    Tak! :-)

    Svar

    • Tue Lindblad 6. december 2015 at 21:59 #

      Hej Thomas. Beklager det sene svar :/

      Hmm.. Den faktura min Woocommerce shop udsender indeholder alle de lovpligtige oplysninger, som moms, adresse, CVR nummer etc. Se eksempel nedenfor:

      Faktura fra Woocommerce

      Svar

  13. Natallia 29. november 2015 at 14:28 #

    Hej Tue

    Hold nu k*ft et godt og brugbart blogindlæg! Lige den info jeg stod og manglede – samlet og overskueligt. 1000 tak!! :)

    Hilsen Natallia

    Svar

    • Tue Lindblad 6. december 2015 at 22:01 #

      Hej Natallia.

      Perfekt, det er jeg glad for at høre. Har du fået det til at spille?

      Tue

      Svar

  14. Morten Ruus 15. januar 2016 at 8:28 #

    Hej Tue

    En rigtig god guide. Du ved tilfældigvis ikke, hvordan du kommer igang med Stripe?

    Jeg bruger WP og vil anvende Woocommerce som shop. SSL får jeg gennem one.com. Men skal jeg bruge et Stripe plugin til WordPress?

    Håber du kan hjælpe.

    Mvh.
    Morten

    Svar

    • Simon 8. februar 2016 at 14:17 #

      Yep, Stripe har et udmærket plugin til wordpress/woocommerce som du “bare” installerer.

      Svar

  15. Jesper Petersen 1. marts 2016 at 18:18 #

    Jeg vil helt klart overvejer om du skal gå over til Quickpay efter som deres priser er noget helt andet i forhold til epay som du fortæller om.

    Svar

    • Tue Lindblad 10. marts 2016 at 8:38 #

      Hej Jesper. Tak for tippet, men mig bekendt så er priserne stortset de samme. Men det kan have ændret sig? – Tue

      Svar

  16. Emil Børsting 30. marts 2016 at 11:02 #

    Hej Tue

    Først og fremmest tak for den ganske glimrende og pædagogisk guide! Èt spørgsmål:

    Jeg har installeret WooCommerce, og installeret ePays WooCommerce plugin. Jeg kan stadig ikke se noget, der hedder betalingsgateway under ‘Settings’?

    Skal man først købe en ePay-pakke før det virker?

    Svar

    • Tue Lindblad 6. maj 2016 at 13:02 #

      Det er fordi det nu hedder WordPress – Woocommerce – Checkout – Checkout Options: Epay… (fane)

      Håber det giver mening – Tue

      Svar

  17. Rikke Simonsen 25. april 2016 at 12:58 #

    Hej Tue.
    Hvad koster det ca om måneden at have egen hjemmeside med eget domæne navn, hvor man sælger online produkter (fx via nets)? Og hvis man har fx 2 hjemmesider – skal man så betale dobbelt for det hele? Eller er nets fx en engangsbetaling? Vi vil gerne starte en online forretning hvor fx “gør det selv” videoer kan downloades mod betaling, men hvor dyrt bliver det for os at holde hjemmesiden (eller flere) kørende? Mvh. Rikke.

    Svar

    • Tue Lindblad 6. maj 2016 at 13:07 #

      Hej Rikke.

      Beklager det sene svar. Prisen for hosting og domæne ligger på under 50 kr. pr. mdr. og prisen for nets ligger på 100 kr. + pr. mdr. (så vidt jeg husker.) Se evt. her: http://onlinebijobber.dk/lav-en-wordpress-hjemmeside-paa-under-10-min/

      Vedr. omkostningen ved at have to sider, så er den lidt svær. Hvis det er rigtigt skal du (vist) gange det hele med 2, men i praksis findes der en omvej. Jeg vil anbefale dig at kontakte Epay eller Quickpay (eller hvem du nu bruger), og spørge dem til råds. Jeg er sikker på de kan et “fif”. :)

      Vedr. dit sidste spørgsmål, så er det meget svært at svare på (mellem 100 kr. om en million alt efter ambitionsniveau.)

      Vh. Tue :)

      Svar

  18. Lasse 24. juni 2016 at 11:28 #

    Hej Tue

    Først og fremmest tak for en super god og brugbar hjemmeside. Jeg er lidt i tvivl om et punkt i guiden her. De penge man betaler for sin betalingsgateway – går de til Nets? Eller kommer der en ekstra pris oven i for selve indløsningsaftalen?

    Mvh. Lasse

    Svar

    • Tue Lindblad 2. juli 2016 at 22:13 #

      Hej Lasse.

      Niks, pengene gør til Epay, Quickpay eller hvem du nu bruger.

      Så man kan godt sige, at udgiften til gatewayen kommer oveni Nets betalingen :)

      Tue

      Svar

  19. K76DK 9. oktober 2016 at 13:15 #

    Hvad kan fortælle om at modtage betaling via paypal eller mobile pay?
    Kan det betale sig?? har nogle mindre elektroniske produkter, jeg på sigt ønsker at sælge.

    Mangler et godt fif, om hvad den bedste løsning er?

    Svar

  20. Morten Ruus 10. november 2016 at 17:39 #

    Hej Tue

    Jeg har fornylig installeret WooCommerce med http i domænet.

    Jeg tænker, at jeg skal installere et SSL certifikat gennem one.com.

    Hvad vil du foreslå, at lave hele siden om fra http til https eller kun sikre WooCommerce urls som min konto, check ud osv.?

    Hvis jeg vælger kun at sikre nogle sider er det så valgmuligheden “Force SSL” som jeg skal aktivere i WooCommerce eller er der andet, som jeg skal foretage mig?

    Håber du kan svare.

    Mvh.
    Morten

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde