Sådan laver du en explainer video – til 1/3 del af prisen

Explainer video

En af de fedeste måder at showcase dit digitale produkt på, er ved at lave en animeret explainer video.

En explainer video er ganske enkelt en video, hvor du viser hvad dit produkt kan på en nem og sjov måde. Jeg har splittestet flere af mine sider, før og efter jeg fik lavet en explainer video, og investeringen har altid været pengene værd!

I denne artikel viser jeg dig, hvordan du laver en flot explainer video med dansk tale – til en 1/3 del af prisen! Jeg viser dig, hvordan du får andre til at lave dit storyboard (gratis), hvordan du får en freelancer til at lave alt det tekniske, og hvordan du finder en dansk stemme til din video!

Hvis du følger denne guide, så kan du forvente en animationsvideo i stil med denne (splittester pt. en anden video på Bodyweight.dk):

En hurtig note før du går i gang!

I denne guide outsourcer vi alle dele af produktionen, herunder storyboard, selve animationen og voice-over. I guiden viser jeg dig også, hvilke freelancere jeg har anvendt i animationsvideoen ovenfor.

Jeg har prøvet at gøre det så nemt som muligt for dig, så du mere eller mindre bare kan “kopiere” mit work-flow. Jeg håber, det er lykkedes nogenlunde?

Før vi ruller ærmerne op og går i krig, så vil jeg blive super glad, hvis du gad “like” denne artikel. Artiklen har taget rimelig lang tid at sætte sammen, så jeg ville blive utrolig glad, hvis den nåede ud til et bredt publikum. (Du kan dele artikel ved at klikke på en af knapperne i baren øverst i din browser – på forhånd tak!)

Skridt 1# – Få lavet et storyboard gratis

I videoen ovenfor har jeg fået et firma til at lave mit storybord – altså handlingen og dialogen i videoen. Jeg kunne sagtens havde lavet det selv, men hvorfor skulle jeg dog bruge tid på dette, når nu jeg kan få et professionelt firma til at lave et til mig – gratis!

Sådan gør du:

Skriv til en (engelsk) virksomhed, der producerer explainer videoer, og spørg, om de ikke vil lave et script til din explainer video, før du bestiller. Langt de fleste firmaer vil super gerne hjælpe dig med at lave et 1 min. storyboard, da de håber på, at det vil overbevise dig om at vælge dem til at producere videoen.

Her er et par firmaer du kan skrive til: Illustrateitvideo.com og Explainifyr.com (jeg brugte Explainifyr).

AnimationSelvom det er lidt en grå zone, så synes jeg, det er okay at få et af disse firmaer til at lave et storyboard til dig gratis. Hvem ved – måske bliver du så forelsket i firmaet, at du rent faktisk hyrer dem. Bemærk dog, at det er hulens dyrt at få sådan et virksomhed til at lave din video. Oftest koster det mellem 1.200$ til 3.000$ for 1 minut (eller mellem 6-18.ooo danske kroner!!)

Du kan se, hvordan mit script, som jeg fik lavet gratis, så ud ved at klikke her.

Som du kan se, så er dette scipt ikke identisk med det, der bliver læst op i min video, men det er tæt på. Selvom du selv bør tjekke det igennem og kæle lidt for detaljerne, så er det en fin begyndelse.

Få yderligere inspirition til, hvordan du skriver et fantastisk script i denne artikel.

Vent med at oversætte scriptet til dansk – vi skal nemlig bruge den engelske version om lidt.

Skridt 2# – Få lavet din explainer video (billigt!)

Okay, det er nu tid til at få animeret din video.

Her skal vi bruge Elance.com. Hvis du ikke kender Elance, så er det en online markedsplads, hvor du kan få lavet alverdens arbejde til en billig penge (set fra en danskers synspunkt i hvertfald!)

Efter at have oprettet en konto, så er det tid til at oprette et nyt job derinde (100% gratis), hvor du beskriver din opgave. Hvis det er første gang, du skal til at bruge Elance, så start med at læse min begynderguide til Elance her.

Efter du har lavet en detaljeret beskrivelse af din opgave (farver, handling, længde, animationstype), så er det tid til at invitere freelancere.

download.phpJeg brugte firmaet “Virtus Media” og var super godt tilfredse med dem. Du kan hyre dem ved at søge efter “Virtus Media” i søgefeltet på siden eller klikke på dette link.

En fed ting ved dette firma er, at de tilbyder uendelige revisioner. Det vil sige, at de forsætter med at arbejde, indtil du er 100% tilfreds. Thumbs up!

Skridt 3# – Hvor meget skal du betale for din explainer video?

Jeg betalte 400$ (eller lige over 2.000 kr.) for min video ekskl. voice-over. Totusinde kroner lyder måske af meget, men det er peanuts, i forhold til hvad de større firmaer tager (6-18.000 kr. remember?)

Husk, at du næsten altid kan prutte prisen lidt ned på Elance. Hvis jeg i dag fik et bud på 400$, så ville jeg straks komme med et kontrabud på 300$ og lokke med, at hvis de accepterede budet, så kunne vi starte med det samme. Desværre vidste jeg ikke dette, da jeg fik produceret min animationsvideo 🙂

Skridt 4# – Selve produktionsfasen

Denne fase er pærenem.

Du sender blot dit script til freelanceren og venter (jeg mener, der gik 3-4 dage, før  Virtus Media vendte tilbage med et udkast til videoen). Det fede ved udkastet er, at det giver dig en klar ide om, hvordan din video kommer til at se ud. Folkene bag Virtus Media tegner hver sekvens i hånden og skriver en række noter ved siden af billederne.

Jeg må sige, at jeg blev utrolig overrasket over den høje kvalitet i såvel det grafiske arbejde som i selve historien. Jeg tror ikke, du bliver skuffet over denne del!

Klik her, hvis du vil se, hvordan det håndtagnede udkast til min video så ud. (PDF-fil)

Rimeligt sejt ikke?

Selvom jeg ikke var helt tilfreds, så var det tæt på. Jeg mener, det tog omkring 10 emails frem og tilbage, før jeg var helt tilfreds. Og ikke på et eneste tidspunkt blev jeg mødt med en negativ tone, selvom flere af rettelserne var utrolig små .. Jeg er (desværre) perfektionist af guds nåde!! (Noget jeg arbejder på at lave om ..)

Skridt 4# – Få lavet et dansk speak til explainer video

Da freelanceren var færdig med hele molevitten, var det tid til at få scriptet oversat til dansk.

Det er vigtigt, at du oversætter dit script meget omhyggeligt, fordi din video er lavet til det engelske script. Indsætter du derfor en bunke danske fyldord eller tilføjer en sætning, så vil speaket ikke passe med handlingen i videoen, fordi videoen vil “overhale” speaket.

Dansk voice overGiver det mening?

Når det er oversat, skal vi have fundet os en mand eller dame til at lægge stemme til vores explaner video (kaldet “voice-over” eller “speak”.)

Jeg havde tidligere arbejdet lidt sammen med en fyr, der hedder Andreas Henriksen fra Speakonline.dk (søg efter “ANDR0145” derinde, hvis du vil have samme stemme, som jeg bruger i min Bodyweight video).

Så vidt jeg husker, betalte jeg knap 1.000 kr. ekskl. moms for speaket i video. Billigt eller dyrt? Tja, kvaliteten af speak er fantastisk, men skulle det have været på engelsk, så kunne jeg være sluppet med 200 kr. eller mindre.

Anyway, hvis du hyrer Andreas – så hils lige fra mig. Jeg har snart benyttet ham et par gange, og han leverer altid et godt resultat inden for 1-2 dage (jeg kender ham ikke privat og har ingen økonomisk interesse i denne fornemme henvisning.)

Skridt 5# – Slip magien løs

Fedt, fedt, fedt! Vi er nu næsten i mål.

Vi mangler kun at klippe videoen og lydfilen sammen, og oploade herligheden til YouTube el.lign. (min video er uploadet til Vimeo, da jeg synes deres videoplayer-skin er pænere).

At klippe lydfilen sammen med videoen er nemt nok. Jeg bruger Camtasia (aff. link), men du kan også bruge Screenflow, Windows Moviemaker eller iMovie.

Når du har klippet din video sammen, så skal den bare oploades til din yndlingsvideotjeneste og embeddes på din hjemmeside!

Tra-da-da-daa … Du har nu lavet din helt egen danske explainer video til under 3.000 kr. AWESOME!

Jeg ville blive SUPER glad, hvis du havde lyst til at dele denne artikel på de sociale medier. Den har taget et godt stykke tid at lave, så det ville være fedt, hvis flest mulige mennesker fik noget ud af den. Hvis ikke for min skyld, så for musens skyld nedenfor!

musseboks

Vil du vide mere om, hvordan man kan bruge video til at sælge digitale produkter? Så læs denne guide, der forklarer hvordan man indsætter videoer i sin ebog.

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

17 kommentarer

  1. Tobias 28. september 2014 at 12:34 #

    RIgtig god artikel. Fedt med links til de firmaer og mennesker du har benyttet dig af.

    Da du fik explainifyr.com til at lave dit script hvilken information gav du dem så forinden? Jeg går ikke ud fra de var i stand til at lave et script bare ved hjælp af link til din hjemmeside, eftersom den jo er på dansk og det er et engelsktalende firma? 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 28. september 2014 at 13:31 #

      Her var hvad jeg skrev til dem: (beklager mit engelsk)

      “Explain our product in a fun cartoon style. Our downloadable packet contains 4 fitness programs (muscle gainer, weightloss, endurance and athletic and “The Shuffle”)

      Its a 90 days challange which comes with 45 videos in HD format.

      We have a few things we like the video to state:

      -Train everywhere
      -No gym membership
      -A plan thats build for you (customizable)
      -Build by expeckt in Bodyweight training

      Target ordinance: People that like to train at home, both men and females. We build the plan into a 90 days challange to make it more fun.”

      Håber det gav mening – Tue

      Svar

      • Tobias 28. september 2014 at 20:52 #

        Cool, tak 🙂

        Svar

  2. Brian Jørgensen 3. oktober 2014 at 19:58 #

    Nej vil vil ikke musse dele dit link.

    Nej vi deler som menneske. og er nu delt på facebook og twitter.

    Nu mangler vi bare en video om hvad udstyr man skal starte en få små penge.

    Og også gerne en hvad du bruger. Der kan jeg se at du bruger mic af god kvalitet.

    Synes det er et emne som der mangler i verden.

    Svar

    • Tue Lindblad 4. oktober 2014 at 9:41 #

      Hej Brian,

      Tak fordi du delte artiklen.

      God ide med at lave en video om udstyr etc. Det ser jeg på snarest! – Tue

      Svar

      • Brian Jørgensen 9. oktober 2014 at 19:19 #

        Tue hvorfor har du ikke mulighed for at man får info når du eller en anden har svaret på et indlæg. Eller burde det være sådan.

        Kan ikke se at jeg har fået e-mail med at du har svaret.

        Svar

  3. Søren 4. oktober 2014 at 8:23 #

    He he det ligner en video fra tvshop.com.
    Jeg giver Brian ret, der mangler information om hvordan der tjenes penge ikke kun udstyr, især digitalt via paypal og muligheder for danskere med eller uden hjemmeside.

    Svar

    • Tue Lindblad 4. oktober 2014 at 9:45 #

      Hej Søren,

      Det tager jeg som en ros 🙂 TVShop har/havde nogle fantastiske konverteringsprocenter!

      Jeg har allerede skrevet en guide til hvordan man modtager betaling på sin hjemmeside. Men jeg snart nogle flere med andre betalingsmidler, fx Paypal. – Tue

      Svar

      • Matthew 4. oktober 2014 at 11:59 #

        Synes det er mange steps man selv skal igennem. Hvis man vil have et dansk firma til det og klare det hele for en. Lige fra Storybord til Speak, hvilket prisleje ligger vi så i? Og vi ser bort fra de dyreste på marked.

        Svar

        • Tue Lindblad 5. oktober 2014 at 11:35 #

          Jeg ved det faktisk ikke, men jeg vil ikke tro du vil kunne få det til under 10.000 kr. (beklager hvis jeg tager fejl)

          Måske der er andre der kan hjælpe? – Tue

          Svar

          • Mark 9. oktober 2014 at 19:10 #

            Hej Tue
            Fedt indlæg!:)

            Den gode Dennis Kjærgaard har startet animationsvideoer op i Thailand og til gode priser – se her http://animation.mu/priser/

            Priserne er selvfølgelig dyre end dine, men under 10.000 kr. for 1 min:)

  4. Kurt Moskjær Andersen 4. oktober 2014 at 17:05 #

    God og grundlæggende artikel.

    Musikken er den samme som der bruges til introduktionen til podcast’et på http://www.antphilosophy.com 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 5. oktober 2014 at 11:37 #

      Hehe.. Jeg mener dette nummer er på top 3 over de mest downloadede hos Audiojungle (aff. link) Og tak for de pæne ord – Tue

      Svar

  5. Kristoffer 6. oktober 2014 at 11:09 #

    Tak for endnu et godt indlæg.
    Jeg tror jeg vil overveje at lave sådan en video – det forøger vel konverteringen.

    Svar

    • Tue Lindblad 6. oktober 2014 at 11:53 #

      Thanks – og jo, den er min erfaring at explainer videoer hæver konverteringen.

      Jeg kan ikke sige så meget om den video jeg har embedet i indlægget, da siden ikke er helt klar endnu (er live, men der er ikke gjort noget for at skaffe trafik). – Tue

      Svar

  6. Rued 12. juni 2016 at 16:35 #

    Sandt, men hvordan værdisætter du den tid, du selv lægger i produktionen? Og hvad hvis du gerne vil have lavet noget om? Det er smart, det du gør – i hvert fald billigt – men gør-det-selv kan blive noget værre hejs og tage en hulens tid 🙂
    Min virksomhed laver også billige animationsvideoer, og her har vi ofte skulle ‘rydde op’ i en produktion som er lig din ovenfor.
    Men kæmpe high five, hvis det lykkes i sidste ende 🙂 Bare pas på at den billige løsning ikke går hen og blir dyrere end at betale for det, i tråd med et blogindlæg, jeg har skrevet her: http://webly.dk/derfor-er-gor-det-selv-dodvaegtstab-din-virksomhed/

    Svar

    • Tue Lindblad 12. juni 2016 at 20:56 #

      Hej Rued.

      Rigtig god pointe. Det er svært at sige, hvad din “egen timepris” er – især hvis man er bijobber, der driver sin virksomhed som et hobbyprojekt. Hvis du brænder for at bygge samle modelfly, så er du nok ligeglad med, at en indier kan samle et af dine fly for 50 kroner – selvom det tager dig 20 timer.

      Når det så er sagt, kan jeg sagtens se din pointe. Det kræver meget arbejde at følge min guide og den er ikke for alle. Vil man bare i mål, så virker din tjeneste som et fint og relativt billigt alternativ 🙂

      PS: Cool stemme 😉

      Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde