Vi søger medlem(mer) til vores “Mastermind”-gruppe (Er det noget for dig?)

mastermind

Kunne du tænke dig at blive en del af vores kickass mastermind gruppe (AKA netværksgruppe)?

Super – nu har du chancen!

Vi søger nemlig et par nye medlemmer til vores mastermind-gruppe, som mødes hver måned i København.

Så hvis du vil møde ligesindende og holder af at tale om emner som AdWords, SEO, medlemssider, automatisering, investering, funnels, affiliate marketing, konverteringsoptimering og salg af digitale produkter – så er du havnet på den rigtige side.

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte personer i gruppen, og se, hvad der kræves for at blive medlem.

Hvem er SOG – Sjællands Online Gruppe

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af medlemmerne i SOG.

Jacob Kildebogaard

jacob kildebogaardDu kender sikkert Jacob som den ene halvdel af Webjuice.dk eller som forfatter til den populære bog omkring AdWords til webshops.

Jacob er nok den ypperste specialist i Danmark inden for Google Analytics og Google AdWords, så uanset om du har begynder- eller avancerede spørgsmål, så vil han kunne svare på dem. Derudover er han en dygtig købmand og en super flink gut.

Søren Riisager

søren riisagerSøren er den anden halvdel af Webjuice.dk, og han er knalddygtig til alt inden for SEO (specielt teknisk SEO er hans kerneområde og specialitet.)

Når gruppen har avancerede spørgsmål omkring SEO, så er det altid Søren, vi rækker hånden ud til.

Og når der skal festes, så er Søren med på den værste. Så hvis du bliver en del af SOG’en, så kan du glæde dig til både vores sommerfester og julefrokoster.

René Pløhn

rene pløhnGruppens ”Grand Old Man” og så er han advokat med flair for at drive online forretning. En fantastisk kombination, som gruppen nyder godt af gang på gang. Jeg tror ikke, at jeg kan tælle alle de gange, medlemmerne har haft spørgsmål til eller brug for hjælp fra René.

Udover det så er René meget omhyggelig og sætter sig godt ind i de ting, han arbejder med. Det er der kommet nogle fantastiske resultater ud af, og gruppen bliver ofte imponeret over, hvad han kan lære og udføre.

Mads Phikamphon

mads phikamphon

Mads er nordeuropas mest strukturerede mand (Mikael Rieck er nr. 2). Mads har gang i et par projekter, som altid involerer automatiserede processer, avancerede scripts og bunkevis af VA’ere (virtuel assistents).
Så har du brug for struktur og optimering, kan du virkelig lære noget af Mads.
For at det ikke skal være løgn, så er han også en super skarp SEO/linkbuilder, programmør og flittig (ekstrem-)sportsudøver. Et stort aktiv for vores gruppe.

Casper Schneidereit

casper schneidereitHvad Casper ikke har haft fingrene i, er ikke værd at tale om. Han har solgt næsten alt som affiliate og har også drevet webshops, der solgte blandt andet sokker og sexlegetøj (hver sin shop). Ideerne står i kø hos Casper, og de bliver ført ud i livet med stor flid.

Udover den store erfaring fra alle sine projekter, så er Casper gruppens store ejendomsmatador. Caspers plan om at købe det halve af Lolland og Falster er inspirerende. Vil du vide noget om ejendomsinvestering, så er Casper den rigtige at gå til!

Morten Elm

morten elmOutsourcing, affiliate marketing, programmering og SEO er blandt Mortens kompetencer. Med hang til festivaler og rejser er Morten et klasseeksempel på, hvordan man kan drive en online forretning og med indtægten fra den nyde et liv, som man selv har lyst (tjek bare onlineglobetrotter.dk)

Morten har gennem tiden bygget flere spændende niche-websites og har hentet gode penge ind på dem ved at sælge digitale produkter (yehaa!) og via affiliate marketing. Derudover er Morten Danmarks ukronede konge af “sales-funnels” og berygtet Amazon-ebook-pusher.

Mikael Rieck

mikael rieckMikael Rieck er idémand til gruppen og har beskæftiget sig med næsten alle discipliner inden for online markedsføring.

Mikael podcaster og driver Marketers.dk sammen med Anders Saugstrup, hvor jeg bl.a. er et af de glade medlemmer. Mikael blogger her på Antphilosophy (host .. alt for sjældent), ved en masse om SEO og har stor viden omkring det at skabe sig en passiv indtægt på nettet via AdSense, affiliate og andre aspekter. Mikael er gruppens uofficielle formand og et kæmpe aktiv for gruppen.

Rolf Pedersen

rolf

Rolf Pedersen er ekspert i konverteringsoptimering og driver konsulentvirksomheden Conversionlab.dk.

Desuden er Rolf og jeg netop gået sammen om et projekt, hvor vi sammen opkøber internationale hjemmesider, vækster dem (aggressivt!) og sælger dem igen. Rolf og jeg lærte faktisk hinanden at kende i denne netværksgruppe! Rolf har stor erfaring med det forretningsmæssige i at drive virksomheder. Han har flere firmaer på sit CV, bl.a. Compara, som har 8-10 ansatte. Rolf rækker altid hånden frem, hvis man har brug for sparring eller et godt råd.

Tue Lindblad

tueTil sidst er der mig. Jeg brænder for at opbygge forretninger, der kan automatiseres ved hjælp af software og VA’er (virtual assistents).

For nyligt kvittede jeg mit fuldtidsarbejde for at blive partner i Upzite. Vi driver et par hjemmesider, der tjener penge på affiliate marketing og salg af medlemsskaber. Målet er at opbygge et større team af marketing-specialister.

Derudover blogger jeg om online marketing og salg af digitale produkter her på siden.

Kunne du tænke dig at blive medlem?

Det lyder rigtig godt. Nedenfor har vi forsøgt at sætte nogle rammer for din ansøgning.

Her er, hvad vi forventer af dig:

  • Du forstår, at SOG-møder prioriteres meget højt.
  • Du har en solid viden om et eller flere online marketing-relaterede emner og er ikke bange for at dele ud af din viden.
  • Du møder op til møderne med et ønske om at give mere, end du får igen.
  • Du kan lide at drikke en øl og hygge dig med ligesindede.

Et par andre ting jeg lige vil nævne:

  • Vores møder er den anden torsdag i hver måned kl. 18.00 til ca. 23.00 (København).
  • Vi tager ikke nye medlemmer ind, hvis deres forretning konflikter med eksisterende medlemmers.
  • De første møder bliver som gæst, hvor vi ser hinanden an.
  • Åbenhed og ærlighed er essentielt.

Hvordan ansøger du?

Send mig en mail på info@onlinebijobber.dk, hvor du fortæller følgende:

  1. Hvem du er (navn, alder, bopæl, profession og lignende – jo mere jo bedre)?
  2. Hvad forventer du at få ud af at blive en del af SOG?
  3. Hvad føler du selv, du kan bidrage med til fællesskabet?

Deadline for ”ansøgning” er 3. januar 2017, så vent ikke for længe 🙂

Vi glæder os alle til at høre fra dig.

På vegne af SOG
Tue

P.S. Har du spørgsmål eller en kommentar, så skriv dem endelig i kommentarfeltet nedenfor.

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

9 kommentarer

  1. Jakob 21. december 2016 at 11:22 #

    Fedt initiativ! Den deler jeg lige.

    Svar

  2. Peter 21. december 2016 at 14:51 #

    I så stærkt et felt kan jeg desværre ikke være med. Er stadig online wannabe men jeg håber da at i deler lidt ud af guldet fra møderne.

    Svar

    • Tue Lindblad 28. december 2016 at 10:18 #

      Hej Peter.

      Det kan du tro. Jeg vil gøre mit bedste for at dele så meget som muligt i 2017 🙂 Godt nytår

      Svar

  3. henrik 30. december 2016 at 1:02 #

    Se det er jo en netværksgruppe med kød på – en som alle burde være interesseret i.

    Vil da give det en seriøs tanke, og smide en “ansøgning” afsted.

    Svar

    • Tue Lindblad 30. december 2016 at 10:13 #

      Hej Henrik.

      Det lyder godt – vi vil glæde os til at læse din ansøgning. Tue 🙂

      Svar

      • Henrik 3. januar 2017 at 10:15 #

        Jeg får svært ved at noget det inden deadline :/

        Svar

        • Tue Lindblad 3. januar 2017 at 14:42 #

          Hej Henrik.

          Ah, du har da en del timer endnu. Behøver jo ikke være en roman 🙂

          Svar

  4. Carina Vestergaard 22. januar 2017 at 21:53 #

    Det er da et særligt skarpt felt!
    Jeg meldte mig gerne med min sprudlende energi, dog er det lige langt nok væk fra det midtjyske 😉
    Rigtig god fornøjelse – jeg håber i finder spændende nye hoveder til gruppen!

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde