Komplet guide til at vælge et super domænenavn

Valg af domænenavn

Okay, du vil gerne have et online bijob, men mangler et godt domænenavn?

I denne guide vil jeg vise dig, hvordan jeg vælger mine domænenavne – fra start til slut. Når du har læst denne guide vil du være i stand til at vælge det helt rigtige domænenavn, så du slipper for at rebrande din forretning på et senere tidspunkt.

Men før jeg giver dig min skridt-for-skridt guide til hvordan du vælger et super domænenavn, så først en kort historie om domænenavnet onlinebijobber.dk

Da jeg besluttede mig for at lave denne blog i slutningen af 2013, begyndte jeg som noget af det første at lede efter et super fantastisk domænenavn. Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om sidens formål og vision, så jeg ledte efter domænenavnet (eller bloggens navn) ud fra min mavefornemmelse.

Jeg havde aftalt at holde en computerfri weekend med kæresten, hvor vi skulle et smut på spahotel i det nordsjællandske. Resultatet af denne weekend blev, at jeg brugte hoveddelen af tiden i poolen på at brainstorme domænenavne (Det fortalte jeg naturligvis ikke min kæreste – så var hun blevet stiktosset!)

Okay, jeg tror jeg fandt på 20-30 domænenavne, mens jeg lå og svømmede rundt i det 35 grader varme vand. Ikke dårligt!

Da jeg kom hjem skrev jeg dem alle ned på et stykke papir og tjekkede om domænerne var ledige. Der var nu cirka 15 navne tilbage på min liste. Her var et par af dem:

  • Digitalpusher.dk
  • LavEtDigitalProdukt.dk
  • PassivIndkomstGuiden.dk
  • OnlineNinja.dk

Så langt så godt.. Problemet med denne fine liste var, at jeg ikke kunne tage den endelige beslutning. Skulle domænenavnet være unikt, sjovt, keywordstuffed eller fortælle om sidens historie? Og her ligger historiens pointe begravet.

Ser du, det er umuligt at vælge et godt domænenavn, når du ikke har færdig bagt ideen bag hjemmesiden. Hvordan skulle jeg kunne vælge et navn, når jeg ikke kendte sidens målgruppe, koncept, vision og hele meningen med min blog? Jeg havde begået en begynderfejl – igen (Doh!)

Derfor – skriv altid dine tanker omkring din kommende side ned, før du vælger et domænenavn. I denne følgende skridt-for-skridt guide vil jeg vise dig præcist, hvordan jeg kom frem til domænet onlinebijobber.dk – er du klar?

1. skridt: Hvad skal din side handle om?

skydiving katte

Hvis du overvejer at lave en hjemmeside, så har du sikkert allerede en god ide om, hvad den skal handle om? (Skydiving katte?)

Med onlinebijobber viste jeg, at siden skulle handle om passiv indkomst på internettet. Men som du nok kan gætte, så er dette et gigantisk område at dække (marketing, sociale medier, podcasting, video, affiliate, store virksomheder og små hobbyvirksomheder), så derfor var planen at finde en lille niche af dette store marked. Nichen skulle være lille nok til, at jeg havde en chance for at “dominere” den indenfor 24 måneder og stor nok til, at jeg – på sigt – ville få over 500 besøgende hver dag.

Jeg besluttede mig derfor for at skrive en kort tekst (maks tre linjer) om ideen bag siden:

Min hjemmeside skal vise andre hvordan de laver en online forretning, der sælger deres viden (gennem en ebog, webinar, videoserie el.lign.). Forudsætningen er, at brugerens forretning skal kunne drives ved siden af et fuldtidsjob og at indtægten skal være passiv – dvs. automatiseret! Jeg vil bruge mig selv som eksempel og dele al min viden og erfaring – herunder hvor meget jeg tjener, hvordan jeg tjener pengene, mine omkostninger og alle mine succesoplevelser (og fejltagelser).

Her er et par take-aways fra ovenstående:

Snæver målgruppe – Kan du se hvordan jeg har indsnævret målgruppen? Jeg vil kun gå efter læsere, der drømmer om at have et deltidsjob online. Jeg vil altså ikke skrive mine artikler og guides til dem der drømmer om at blive – hurtigt – rige på nettet. De må lede et andet sted.

Meget konkret – Jeg viser folk hvordan de laver en forretning, der sælger et informationsprodukt (eller sagt på en anden måde – sælger deres viden online via et digitalt medie). Jeg fravælger altså alle dem der vil lave en webshop med fysiske varer, en personlig blog eller en freelance hjemmeside mv.

Ved du ikke hvad din hjemmeside skal handle om endnu? Ikke noget problem – bliv inspireret her.

2. skridt: Hvem er din målgruppe?

Hvem er din målgruppe?

Okay, nu er tiden klar til et af mine ynglings emner. Valg af målgruppe! (I love it!)

Grunden til at 9 ud af 10 blogs ikke bliver til noget er, at de ikke kender deres målgruppe eller har lavet en alt for bred målgruppe. Lad mig give dig et eksempel på, hvorfor en lille målgruppe er meget bedre end en stor målgruppe.

En af de første marketingsguroer jeg begyndte at følge (læs: stalke) online var Bedros Keuilian. Bedros brænder for online marketing. Han er super skarp og leverer kvalitet i hver eneste mail. Men hvorfor hulen valgte jeg lige ham? Der er jo masser af online marketers derude og mange af dem er hundrede trillioner gange mere kendt en Bedros!

Fordi Bedros skrev om online markedsføring af fitnessprodukter! Han hjalp ikke folk med at starte en affiliate side, en blog el.lign. Kun fitnessprodukter!

Og da jeg solgte et styrketræningsprogram online, så ramte Bedros mig lige i hjertet. Jeg følte at han skrev hver eneste indlæg på sin blog direkte til mig. Kan du se pointen. Ved at fravælge 99% af af alle der har interesse i online marketing, så havde han tilvalgt netop mig. Havde Bedros bare skrevet om online marketing generelt, så jeg har aldrig snublet over hans russiske navn – og blevet fast læser af hans blog.

Derfor var det også en no-brainer for mig at indsnævre min målgruppe, senere i mit online eventyr. Min målgruppe med denne blog var mænd og kvinder, der drømte om at få et bjjob online, som ville genere dem en passiv indtægt ved siden af deres A-indkomst. Jeg ville havde fat i de personer (måske dig?), der drømte om at kunne invitere familien på en lækker luksus ferie hvert år – uden at skulle gå “all in” og kvitte deres fuldtidsjob og uden at skulle gamble med hele friværdien.

Prøv at se om du ikke også kan indsnævre din målgruppe – det er virkelig her du skal ligge trykket og ikke i designet af dit logo mv.

3. skridt: Keyword i domænenavnet?

Keywords i domænenavnet

Okay, skal jeg inkludere mine keywords i mit domæne?

Det er et hammer godt spørgsmål, som jeg har brugt dage på at spekulere over. Som du sikkert ved, så elskede google i gamle dage domænenavne der indeholdte dine keywords i URL’en (det der blev kaldt EMD). Den tid er heldigvis ved at være slut og SEO fordelen ved at vælge et domæne der er rigt på keywords er døende.

Omvendt, så kan det give ganske god mening, at inkludere sit keyword i domænet. Hvis vi ser på min niche side styrketraeningsprogram.dk, så er der tre grunde til at jeg valgte dette domæne. For det første giver det troværdighed, at være i besiddelse af et domænenavn, der er identisk med det brugeren leder efter. For det andet tror jeg, at folk er mere tilbøjelige til at klikke på denne side, når de ser siden i googles søgeresultater, såfremt de er på udkig efter et styrketræningsprogram. Den sidste grund til at jeg valgte dette domænenavn var, at det stadigvæk giver en smule SEO værdi.

Med styrketraeningsprogram.dk kan jeg nævne, at jeg på godt 30 dage lå nummer 3-4 på google, hvis man søgte på “styrketræningsprogram” (2.400 månedlige søgninger). Så SEO betyder stadig lidt – om man vil det eller ej.

Ulempen ved keywords i domænenavnet er, at det godt kan komme til at lyde lidt kedeligt og generisk. Jeg overvejede som tidligere nævnt Passivindkomstguiden.dk som navn til denne side. Et URL jeg synes lyder ufattelig kedeligt og upersonligt. Derudover, så gør generiske domænenavne det ofte lidt sværere at tweake sin vision for domænet senere hen. Hvis jeg f.eks. gerne ville begyndte at sælge løbeprogrammer på styrketraeningsprogram.dk så ville jeg få et problem med det valgte domænenavn!

Omvendt, så har jeg intet problem ved senere hen at udvide eller ændre min målgruppe på onlinebijobber. Jeg kan f.eks. sagtens udskrifte min målgruppe med wehshop ejere, uden at skulle ændre mit domæne – onlinebijobber! Make sense?

Okay – men hvad er konklusionen så? Domæner som “google” eller “sådan-får-du-jagttegn”?

Jeg hælder til et domænenavn hvor et eller dele af et keyword indgår i. Jeg er ikke udpræget fan af domænenavne som “google” og “amino” til denne type hjemmesider. Det skyldes, at de ikke siger noget om hvad du sælger eller beskæftiger dig med. Det er selvfølgelig fint nok, hvis du har et brand som Martin Thorgborg i spidsen eller et markedsføringsbudget på en trillion dollars, men hvem har det?

Derfor anbefaler jeg: Hold dig fra abstrakte domænenavne som “google” og “twitter” når du skal lave en passiv forretning på nettet. Vælg i stedet en URL hvor hele dit keyword – eller dele af det – indgår. Jeg valgte onlinebijobber, da det indeholder et af mine keywords (online), det er sjovt at udtale og så giver domænenavnet en udmærket ide om, hvad siden handler om.

FAQ: ÆØÅ i domænenavnet?

Rent teknisk kan du sagtens bruge æ,ø eller å i dit domænenavn. Men jeg vil ikke anbefale dig det.

For selvom det rent teknisk kan lade sig gøre, så giver det en masse problemer senere hen. Her er tre grunde til at æ, ø og å er et no-go i domænenavne:

#1: Dit domænenavn vil ikke vises korrekt på gmail

#2: Du kan ikke registrere dit domænenavn på facebook (facebook.com/æøå går ikke!) eller twitter, aweber eller instagram…

#3: Navneserverne kan ikke finde ud af ÆØÅ. Læs eventuelt Lars Skjoldbys udmærkede indlæg om problemet ÆØÅ i domænenavnet.

FAQ: Er der en maks længe for et domænenavn?

Jeps.

En international undersøgelse har vist, at det perfekte domænenavn er på bare 8 bogstaver. (Bare jeg havde vist det da jeg valgte Onlinebijobber, hehe)

Jeg anbefaler, at dit domænenavn ikke overstiger 20 tegn ekskl. www og landebetegnelsen (.dk eller .com). Grunden til at du skal holde dig under 20 tegn er, at bl.a. Youtube ikke godtager et brugernavn på mere end 20 tegn og det er rigtig vigtigt, hvis du senere hen vil bruge Youtube som talerør.

Men er brugernavnet på Youtube ikke ligegyldigt? Nej, det er nemlig det der bliver vist i din personlige Youtube URL (www.youtube.com/din-url-paa-maks-20-tegn)

FAQ: Hvordan ser jeg om domænenavnet er ledigt?

Du kan tjekke om dit ønskede domæne er ledigt, ved at bruge Unoeuro’s domæne tester (vælg ‘Domænetest’ i topmenuen)

FAQ: Jubii – jeg har fundet et ledigt domænenavn. Hvordan registrerer jeg det?

Jeg har lavet en videototurial, som viser dig hvordan du køber et domæne og opsætter en WordPress blog på det. Se videoen her:

Sådan laver du din egen hjemmeside.

FAQ: FUUCK! Mit fantastiske domænenavn er optaget. Hvad gør jeg nu?

Bare rolig, slaget er ikke tabt endnu! Læs dette blogindlæg af Halfdan Timm om domæneklagenævnet og overdragelse af .dk domæner.

Oki doki – det var så min skridt-for-skridt guide til, hvordan du vælger domænenavne til dine nye bijob projekter.

Til sidst så vil jeg rigtig gerne høre, hvilket domænenavn du har valgt – og hvorfor du netop valgte dette navn?

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

3 kommentarer

  1. Mark 19. marts 2014 at 15:33 #

    Hej Tue,
    Tjek lige din side her: http://onlinebijobber.dk/komplet-guide-til-at-vaelge-et-super-domaenenavn/ du har et dødt billede og en Test kommentar.

    Med venlig hilsen Mark

    Svar

    • Tue Lindblad 19. marts 2014 at 17:27 #

      Hej Mark,

      Mange tak for din kommentar. Det er hermed fixet.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  2. Jette 22. maj 2015 at 13:57 #

    Tak for indsigten. Jeg har valgt mit fornavn og BL som er forbogstaver i mine øvrige navne. Min erfaring er, at de alligevel skal staves hver gang, så er det nemmere med JetteBL.dk Dette er min paraply for mine forskellige aktiviteter, som jeg nu skal i gang med at skrive om 🙂
    God Pinse
    Venlig hilsen
    Jette

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde