Jeg har sagt mit job op. Hvad nu?

Sagt mit job op

For et par uger siden bankede jeg kl. 07.33 på chefens dør.

Da jeg trådte ind på hans kontor, havde jeg en sær fornemmelse i kroppen. Mine mave slog knuder, og jeg var ufattelig tør i munden.

“Godmorgen, chef.. Har du lige to minutter?”

Efter lidt smalltalk fik jeg leveret budskabet.

“Jeg .. siger op. Altså, jeg har fundet på noget andet at lave!?”

fjollet grin

Jeg havde gjort mig mange tanker om min chefs reaktion, men jeg havde aldrig forestillet mig, at han ville smile og sige:

“Det var på tide, Tue! Tillykke med det.”

Sandheden var nok, at han havde lugtet lunten for længe siden. Det er egentlig ikke så underligt, for jeg kom konstant og spurgte om fri til podcastaftaler, konferencer, netværksmøder og senest for at tage en uge til Spanien (oh ja, fantastiske Seedster!).

Hvorfor selvstændig?

Jeg har altid været glad for mit fuldtidsjob, men jeg har altid haft et brændende ønske om at bygge noget større. Være min egen chef, kunne tage på ferie når det passer mig, og alt det der.

Forstå mig ret – jeg har altid elsket at være bijobber!

Men de sidste par år har jeg haft virkelig svært ved at følge med. Hvis du er en af dem, der har skrevet en mail til mig her på onlinebijobber, så ved du, hvad jeg taler om. Svartiden har været utilfredsstillende lang (og det beklager jeg virkelig!).

mails

1.177 ulæste e-mail. Der skulle ske noget!

Gulp.

Hvis jeg skulle fortsætte med at vækste min virksomhed, så var der brug for mange flere timer i døgnet.

Og selvom jeg har arbejdet 70+ timer om ugen i flere år (fuldtidsjob + bijob), så var der bare aldrig timer nok i døgnet. (Lyder det bekendt?)

Især når man sammenholder det med, at jeg for kort tid  siden blev far til barn nr. 2.

Hvad skal jeg så lave?

Jeg har fået mig en kanon makker – nemlig Rolf Pedersen.

Rolf og jeg bliver en hårdslående duo (flere i branchen er allerede begyndt at referere til os som makkerparret fra Bad Boys-filmene…)

bad-boys

Naturligvis med undertegnede som den toptrænede Will Smith og Rolf som den lidt mere jordnære Martin Lawrence.

Udover at være et solidt sidekick, så er Rolf virkelig dygtig til konverteringsoptimering (splittest, Analytics og alt det der) – tjek ham ud her: Conversionlab.dk

Hvis du har lyst til at vide, hvad vi kommer til at bruge vores tid på i fremtiden, så læs med her..

1# Thecoloringbook.club

Sygt domænenavn og endnu vildere niche – nemlig farvelægning for voksne!

Sammen med Rolf ejer jeg denne side, som er en e-bogklub for voksne, der brænder for at farvelægge (ja, de findes.. ligesom alfer).

Coloring pages adults

Konceptet er ganske simpelt:

Det koster mellem 6-9 $ pr. md. at være medlem af vores bogklub. Til gengæld får du hver uge en e-bog indeholdende 5 billeder, som du kan printe ud og farvelægge. Alt er naturligvis 100% automatiseret (via en e-mail autoresponder) og styret af en bunke dygtige VA’ere!

Vi har knap 800 betalende medlemer pt., og målet er 5.000.. 10.000!

PRO TIP: Vidste du, at farvelægning er en af de bedste måder at afstresse på for voksne? Vil du prøve, så hent en gratis farvelægnings e-bog her 🙂

2# Icebike

Icebike er en international prissammenligningsside, der sammenligner priser på cykler og cykeludstyr.

Siden tjener penge på affiliate marketing og er ligeledes 95 % automatiseret og styret af en række dygtige VA’ere. Siden er pt. ved at blive kodet “forfra” af vores fantastiske WordPress programmør (Shout out til Lars Koudal. You rock!).

icebike-redesign

Icebike er ved at blive redesignet. Jeg glæder mig til at fortælle dig mere om denne rejse!

Målet med denne side er at lave verdens største prissammenligningsside for cykler..

(Bad Boys er ikke kendt for at være beskedne).

3# Onlinebijobber

Ja-ba-da-ba-doooo!

Et af mine store (solo)mål for 2017 bliver at give Onlinebijobber en solid kulhydrat-indsprøjtning, fuld af kick-ass blogindlæg og en masse andet guf.

Jeg har allerede skrevet 4 blogindlæg, som blot venter på at blive udgivet… Og så er der jo lige video nr. 5 i mit online videokursus, som endnu ikke er helt klar (læs: Jeg har lavet videoen, men kom til at slette den.. DOH!).

2017

Mit mål er at dedikere en fast dag om ugen til onlinebijobber – måske onsdag – og hjælpe så mange som overhovedet muligt med at tjene penge på nettet.

Hvem ved, måske kommer der et digitalt produkt, en podcast, et mentorforløb eller en ny gratis videoserie. Jeg aner det ikke – det eneste jeg med sikkerhed ved er, at det bliver super sjovt 🙂

Okay, det var lidt om, hvad vi kommer til at fordrive vores tid med. Vi holder til i Søborg (lige uden for København). Hvis du en dag er i nabolaget, så lad os endelig drikke en kop kaf… Red Bull sammen!?

Jeg vil ligeledes elske at høre, hvad du går og roder med. Hvad er dine planer for 2017? Drømmer du også om at kvitte fuldstidsarbejdet – eller er du allerede godt på vej mod at overtage verdensherredømmet?

Vi tales ved snart igen – Bad Boy Tue

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

57 kommentarer

  1. Morten 30. november 2016 at 11:03 #

    Hej Tue.

    Tillykke med dit nye liv. Det var på tide 🙂

    I 2017 er planen, at jeg skal være danmarksmester i funnels.

    Morten.

    Svar

    • Tue Lindblad 30. november 2016 at 11:14 #

      Mange tak 🙂

      Og jeg vil da mene, at du allerede er Danmarksmester i funnels! Mere ambitiøst mål, tak 🙂

      Svar

      • Morten 30. november 2016 at 11:44 #

        Hm, det ved jeg nu ikke, om jeg er (endnu).

        Men så må målet jo være, at gøre opmærksom på, at jeg er (kommende) danmarksmester i funnels 🙂

        At være det – og at andre også ved det, er jo ikke nødvendigvis det samme…

        Svar

  2. Ole 30. november 2016 at 11:03 #

    Fantastisk! God vind med de fede projekter. Og Rolf er da et fund 😉

    Nu går den vel så ikke at kalde sig bijobber længere? Det er måske et definitionsspørgsmål…

    Uanset, tillykke med livet som selvstændig – eller rettere: Velkommen i klubben. There is no going back.

    /Ole

    Svar

    • Tue Lindblad 30. november 2016 at 11:16 #

      Mange tak, Ole.

      Ja, jeg har også overvejet at rebrande “onlinebijobber”, men jeg tror jeg fortsætte med det gamle navn.

      Mit hjerte banker jo alligevel fortsat for bijobbere 🙂

      Svar

  3. Brian Brandt 30. november 2016 at 11:04 #

    Tillykke med din nye titel som iværksætter / selvstændig. Det er rart at blive egen chef – både mere frihed og mindre frihed på en gang. Ambivalent, men ville ikke selv undvære det.

    Held og lykke med projekterne.

    Svar

    • Tue Lindblad 30. november 2016 at 11:16 #

      Tusinde tak, Brian.

      Ja, frihed er en sjov størrelse. Håber snart vi ses igen. Vh. Tue

      Svar

  4. Erik Pilgaard Hejlskov 30. november 2016 at 11:09 #

    Tillykke med springet som fuldtidsiværksætter Tue.

    Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg læste om:
    1# Thecoloringbook.club

    800 betalende medlemmer i abonnement på en niche som denne. Det er VILDT.
    Vildt sejt. Godt gået. Klap jer selv på skuldrene 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 30. november 2016 at 11:18 #

      Mange tak, Erik.

      Ja, sindsyg niche. Det er dog en side vi har købt, så vi kan ikke tage æren for alle medlemmerne.. men der kommer til at ske spændende ting og sager. Glæder mig til at skrive et par indlæg om det. Vh. Tue

      Svar

  5. Kim 30. november 2016 at 11:16 #

    Tillykke med beslutningen – og god energi fremad!
    Efter 28 år som selvstændig har jeg ikke fortrudt en dag endnu.

    Ser frem til at følge dig/jer – og måske mødes over en kaffetår.

    Du er velkommen, hvis der er noget jeg kan bidrage med.

    Svar

    • Tue Lindblad 30. november 2016 at 11:20 #

      Hej Kim og mange tak. Jeg er glad for at være med i klubben.

      Bestemt! Jeg er altid frisk på en kop ka… redbull 🙂 Skyd mig en mail, når det passer ind. Vh. Tue

      Svar

  6. Julius 30. november 2016 at 11:23 #

    Cool, det var også på tide Tue 😉
    Glæder mig til at følge med, og lære endnu mere her på Onlinebijobber.
    Er lidt misundelig over jeg ikke hedder Rolf, men bare vent… Vi tales ved Bad Boy Tue

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:36 #

      Hej Julius.

      Mange tak for det – jeg glæder mig også til at se hvaø du finder på. Vi tales ved 🙂

      Svar

  7. Kasper Stück 30. november 2016 at 11:28 #

    Hej Tue,

    Tak for sidst til Affiliate Camp.

    Tillykke med den nye titel, jeg glæder mig til at høre mere omkring dine nye projekter.

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:36 #

      Hej Kasper.

      I lige måde – det var hyggeligt.

      Jep, vi sludres ved i 2017 🙂 Ses

      Svar

  8. Mads Mellergaard Baldersø 30. november 2016 at 11:30 #

    Hej Tue

    Super fantastisk nyhed! Det er fedt at have fulgt dig fra bijobber til nu fuldblodsiværksætter…

    Woooosaaaaahh 😉

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:39 #

      Tak for det. Ja, det bliver vildt spændende. Håber også det går godt med salget af din bog? – Tue

      Svar

  9. Lene fra DuftVerket 30. november 2016 at 11:43 #

    Neeeiiiii endelig!!? Har simpelthen ikke kunnet forstå, at du var så vild med at være lønslave og arbejde fuld tid – for en anden. Altså når nu du er så asskickin´vild til det her andet noget jo!
    Stort tillykke fra lille mig, som godt nok kun følger med på sidelinjen men i tykt og tyndt.

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:42 #

      Hej Lene. Mange tak for de pæne ord (de varmer!) Jeg glæder mig til at berette mere om rejsen – og ligehøres følge dit duft-eventyr i 2017. Keep up the good work!

      Svar

  10. Christian 30. november 2016 at 11:48 #

    Som ellers velbefaren og vidende kommunikationsstuderende med interesse for programmering, så aner jeg ikke, hvad VA’er er 😬 Sig det ikke til nogen, men hjælp mig med at forstå 🙂

    Og held og lykke med dit nye projekt. Glæder mig til at følge med.

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:47 #

      Hej Christian.

      Ah, godt spørgsmål. En VA’er er en virtuel assistent – altså ofte en filippiner der er “ansat” i din virksomhed, men sidder på den anden side af verden. Den billigste VA’er jeg har ansat koster 3,75$ i timen og har en bachelor i “computer science”.
      En VA’er kan have mange forskellige opgaver, så som diverse små opgaver (ofte kaldet en GVA – generel VA’er), mailhåndtering, kundeservice, outreach, datamining etc. Jeg har et blogindlæg på trapperne der fortæller mere om, hvordan jeg bruger dem i min/vores virksomhed.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  11. Sander Grønlund 30. november 2016 at 12:18 #

    Hej Tue!

    Fedt at du tager springet. Og er på linje med Erik – helt vild med en forretning som Thecoloringbook.club – og så allerede 800 betalende medlemmer! Elsker sådan nogle, forstå mig ret, små forretninger, der alligevel kan ende med at sparke så meget røv. Især NÅR i kommer op på de 10.000 medlemmer 🙂

    Keep on rocking 😉

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:48 #

      Hej Sander.

      Mange tak. Ja, det er en vild niche. Glæder mig også til at følge dig i 2017. Har du noget vildt planlagt? – Tue

      Svar

  12. Carsten 30. november 2016 at 12:43 #

    Hej Tue

    Stort tillykke med den beslutning – det kommer du ikke til at fortryde!

    Glæder mig til at følge dig på den færd!

    I 2017 skal vi have vores opfølgningsværktøj (www.dmo.guru) til Netværkere ud over stepperne, gerne til hele verden!

    Svar

    • Tue Lindblad 3. december 2016 at 10:49 #

      Hej Carsten. Mange tak.

      Det lyder spændende med din side – har i arbejdet længe på konceptet? – Tue

      Svar

  13. Nicolai Teglskov 30. november 2016 at 13:59 #

    Hej Tue
    Først og fremmest STORT tillykke! Hvor er det fedt, at du har taget springet (det kunne vi andre lære noget af).
    Og super skarp opdeling af projekter – må lige give det farvelægning en chance 😉

    Her står den på åbning af ny webshop med fruen i 2017. Og så er et muligt jobskifte til fuldtids SEO nørd oppe at vende “as we speak”. 2017 bliver et “Rock on” år, for at bruge din terminologi 💪🏼

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:06 #

      Hej Nicolai.

      Mange tak (og ja, farvelægning er the shizzle”)

      Fedt med din nye webshop. Den glæder jeg mig til at fælge – og mindst lige så vildt med dit mulige SEO job. Skriv lige en besked hvis jobforhandlingen ender godt 🙂

      Svar

  14. Lennart 30. november 2016 at 16:51 #

    Hej Tue.
    Jeg har fulgt dig lidt på siden og det er ret interessant og lærerigt.
    Jeg holder til i Herlev – lige ved siden af Søborg – og hvis du mener det, så ku det være cool at mødes til en kaffe eller Red Bull og tale om digitale produkter og planer en af dagene?
    Mvh Lennart

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:08 #

      Hej Lennart.

      Mange tak. Det kunne være hyggeligt. Jeg overvejer at hoste et uformelt meet-up i starten af januar, da der er kommet ret mange redbull-aftaler som følge af dette indlæg.

      Hvis du mener det kunne give mening, så skal du være mere end velkommen (til alle: opdatering følger). Hvis ikke så skyd mig lige en mail 🙂 God dag, Tue

      Svar

      • Lennart 11. december 2016 at 20:35 #

        Hej Tue.

        Det ku være fedt, jeg er frisk og så kan man jo tage den derfra om man skal mødes 1-on-1 eller ej😁
        Ser frem til at høre mere når/hvis det blir til noget.
        Hvis det ik blir til noget med generel meet-up så giv endelig besked om det ku lade sig gøre at mødes alligevel.
        Mvh Lennart

        Svar

  15. Peter 30. november 2016 at 20:00 #

    Hej Tue,

    Har fulgt med næsten fra begyndelsen her på siden og er vilde med dine indlæg og den humoristiske måde de er skrevet i.

    Har tænkt i lang tid, at det kun var et spørgsmål om tid før du valgte at få fuldtid 🙂

    Alt det bedste fremover og ser frem 2017 hvor der forhåbentlig kommer mange flere nye indlæg. Jeg selv har planer om at give den et ordentligt spark i røven med affiliate og måske et eller flere digitale produkter 😉

    Peter

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:09 #

      Hej Peter.

      Mange tak for de pæne ord og fordi du (stadig) følger med her på onlinebijobber.dk

      Mange gange held og lykke med affiliate (etc.) projekterne i 2017. Vh. Tue

      Svar

  16. Ole 1. december 2016 at 9:46 #

    Hej Tue 🙂

    Tillykke med springet! 🙂 Jeg ku heller ikke forstå, hvordan du havde tid til alt dette + et fuldtidsjob…

    Jeg kan stadig ikke se alle de 5 videoer (de første m. email marketing osv), jeg signede op til – ka det lade sig gøre at få dem tilsendt forfra?

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:11 #

      Hej Ole.

      Mange tak for de fine ord. Det lyder mærkeligt med videokurset – du bør kunne få adgang til 4 ud af de 5 videoer (mangler stadig at lave den sidste :/)

      Kan du måske prøve at tilmelde dig med en anden emailadresse? – Tue

      Svar

  17. Peter 1. december 2016 at 18:59 #

    Fedt. Tillykke.
    Også cool at din chef var forstående og positiv overfor dine planer.
    Glæder mig til at følge med på sidelinjen og håber på selv at finde nøglen til mit onlinebijob.

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:13 #

      Tusinde tak, Peter. Bare klø på, så skal du nok finde nøglen til et lukrativt bijob.

      Husk, at det er sjældent at det lykkes i første omgang. Det kræver ofte et par forsøg får man rammer ind i en “pengemaskine”. God vind, Tue

      Svar

  18. Matthew 2. december 2016 at 14:09 #

    Hvad er link til din icebike side?

    Svar

  19. Morten 2. december 2016 at 14:21 #

    Tillykke Tue!

    Jeg tog selv skridtet (80% i hvert fald da jeg beholder 8t ugentligt i det gamle job) 1. oktober og det føles godt!

    Nice catch med ham Rolf, det er vigtigt at have kollegaer (eller det der ligner) selvom man er ‘gået solo’.

    High five!
    Morten

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:16 #

      Hej Morten.

      Tusinde tak for de pæne ord og fordi du stadig kigger forbi siden engang imellem 🙂

      Håber vores veje krydser i 2017 – skal du med til nogle konferencer?

      Svar

  20. Kasper Toft 2. december 2016 at 15:38 #

    Hej Tue,
    Kæmpe tillykke her fra Fyn! Jeg har også planer om at starte op som selvstændig inden for de næste par år. Men nu må vi se.

    Held og lykke til dig og Rolf.

    Mvh
    Kasper

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:17 #

      Hej Kasper.

      Tusinde tak. Håber det går godt på fyn 🙂

      Jeg har lige skydt dig en mail, da jeg kan se du roder med musikinstrumenter. Venlig hilsen Tue

      Svar

  21. Jakob 2. december 2016 at 21:38 #

    Kæft, hvor fedt Tue! Godt arbejde, spændende planer – og tillykke med den nye.

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:18 #

      Tusinde tak, Jakob. Rigtig god vind i 2017 – Tue

      Svar

  22. Jesper Petersen 3. december 2016 at 1:14 #

    Stort tillykke med det!

    Jeg glæder mig til at se noget mere fra dig i 2017. Jeg synes dog at 2016 har været stille fra din side og ikke rigtig sket så meget.

    Håber dog at det gå dig godt ellers.

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:22 #

      Hej Jesper.

      Du har helt ret – jeg har været alt for ringe til at skrive nye artikler her på siden. Det bliver der forhåbentlig lavet om på nu! Men 2016 har bestemt ikke været stille og roligt. Den manglende aktivitet skyldes alene, at jeg har haft sindsygt travlt.

      Vi tales ved – forhåbentlig oftere end i 2016. Tue

      Svar

  23. Alexander 8. december 2016 at 11:53 #

    Hej Tue. Godt gået ang. At sige op. Jeg var med til affiliate Camp 2016 og nåede ikke at få fat på dig. Jeg har længe undret mig at du oplyser hvad du tjener samt hvilke projekter du har gang i. Er du ikke bange for at andre kopiere dine projekter når du nu taler/skriver så frit om dem?

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:27 #

      Hej Alexander.

      Ah, det var ærgeligt at vi ikke løb ind i hinanden på Affiliatecamp. Skal du med til nogle konferancer i 2017?

      Tjov, det er da noget jeg har tænkt en del over. Jeg er kommet frem til, at jeg hellere vil fokusere på at hjælpe så mange som muligt fremfor at bekrymre og et par enkelte snyltere. Jeg er blevet kopieret et par gange og det er selvfølgelig surt. Men sådan er det nok bare – det var måske sket alligevel.

      Jeg tror rigtig meget på “karma” som livsfilosofi – hvis man giver noget, så får man rigtig meget igen 🙂

      Svar

      • Alexander 11. december 2016 at 19:35 #

        Hej Tue.

        Jeg har nemlig selv stærk overvejet at begyndte at “vise” mine rejse til andre i forhold at jage drømmen om at blive selvstændig. Men er lidt bange for at, nu hvor flere har gjort det, så vil jeg jko bare være en af dem: “Ohh nej endnu en der “praller” med hvad han tjener”. Forstå mig ret, jeg er helt klar på at vise sin indtjening frem er absolut ikke at pralle. Jeg vil bare ikke være en af dem der bare følger trop. kender 2 der gør dette i DK og en del flere i udlandet, blandt andet Pat.

        Jeg jeg skal da helt sikkert til nogle konferencer her i 2017, muligvis Affiliate camp 2017, men lad os se hvordan Ken Schultz klarer det, eftersom han har overtaget det.
        På nuværende tidspunkt har jeg en lille rejse på 2 måneder til Thailand der skal overstås 🙂

        Når men, tillykke med at sige op igen.

        Svar

  24. Simon Rohde Nielsen 9. december 2016 at 13:13 #

    Tillykke, Tue!

    Hvor er det fantastisk at se!

    Husker tydeligt da vi mødtes på en netværksmiddag igennem marketers, at du havde en fantastisk energi, og det kun var et spørgsmål om tid før, at dette måtte ske og du gik all in på online!

    -Simon

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:28 #

      Hej Simon.

      Mange tak for kommentaren. Ja, jeg husker også den aften – det var pisse hyggeligt!

      Jeg håber vores veje krydser i 2017 – skal du med til nogle konferencer/meetups?

      Svar

      • Simon 11. december 2016 at 19:13 #

        Hej,

        Ja, det var en utrolig hyggelig aften!

        Jeg har endnu ingen planer for konferencer eller meetups i 2017 endnu, men jeg håber da at kan få tiden til det!

        -Simon

        Svar

  25. Mads 9. december 2016 at 16:13 #

    Godt arbejde! 🙂

    Jeg er selv lige begyndt at “bijobbe” med affiliate marketing – Tak for de gode tips, der er at finde her på siden!

    God vind!

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:29 #

      Hej Mads.

      Tusinde tak for de pæne ord. Rigtig mange gange held og lykke med dine affiliate projekter i 2017 🙂 Tue

      Svar

  26. Mads 9. december 2016 at 20:23 #

    Det er stort. Tillykke med det, Tue.

    Ser frem til mange flere og gode indlæg på Onlinebijobber 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 11. december 2016 at 14:30 #

      Hej Mads.

      Tusinde tak. Jeg skal gøre mit bedste for at indfri forventningerne i 2017 🙂 God vind, Tue

      Svar

  27. high skate shoes wholesale with design 1. august 2017 at 7:55 #

    nice posts, the good article haha!download free now

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde