Hvordan indsætter jeg videoer i min e-bog?

Video i ebog

I denne guide viser jeg dig, hvordan du indsætter videoer i din e-bog! I guiden ser vi også på, hvordan du sørger for, at videoerne kun kan ses af dem, der har købt din e-bog.

Nedenfor tager jeg udgangspunkt i, at du har lavet din eb-og i Word eller Pages og efterfølgende gemmer dem som en PDF-fil. Selvom metoden også burde fungere med andre filformater, som eHub, så kan jeg ikke garantere det, da jeg aldrig har testet det.

Udmærket, klar til start!

Første skridt er at indsætte din video i en PDF-fil. Men er det overhovet muligt?

Nope, ikke umiddelbart! Du kan ikke indsætte en YouTube-video direkte i din PDF-fil, som afspiller, når man klikker på den (desværre!).

Men der findes et work-around!

Det du gør er at tage et skærmdump af din video (f.eks. fra YouTube) og indsætte billedet i din PDF-fil (eller rettere i dit Word dokument). Se eksempel nedenfor:

Video i PDF fil

Derefter tilføjer du et link til dit billede, før du endelig laver dit dokument om til en PDF-fil. (Se eventuelt billedet nedenfor)

Link til billede

Hvis du vil være rigtig snedig, så kan du i Photoshop indsætte et “Play icon” (som dette) oven på dit billede, som viser læseren, at de skal klikke på billedet for at se videoen!

Når du skal vælge, hvilken URL du skal linke til, så har du 3 muligheder.

1# Den nemme løsning: Videoens Youtube URL (f.eks. http://youtu.be/fEZdaOxiJKE)

2# Den fremtidssikrede løsning: Et link til din hjemmeside, der 301-redirecter til YouTube-URL’en. (Dette kan sættes op med plugin’et Pretty links til WordPress). Fordelen ved denne metode er, at hvis YouTube en dag vælger at ændre URL’en til din video, så kan du til hver en tid ændre linket, som dit billedet henviser til, fra din WordPress blog. (Tak til Morten Vadskær for dette tip).

3#: Den eksklusive løsning: Som en sidste mulighed kan du vælge at linke til en side på din hjemmeside, hvor du har embeddet YouTube-videoen. (Det er den metode, jeg bruger i mine e-bøger, da det hjælper med at føre trafik tilbage til min side!)

Når du har indsat dit link, så skal du blot lave dit Word-dokument om til en PDF-fil (fil – gem som..)

Det kan godt være, at du ikke har “indsat en video i din e-bog” – men det kommer dælme tæt på.

Indsæt en video i din e-bog, som kun kan ses af dine betalende kunder

Problemet med ovenstående metode er, at alle kan se din video på YouTube – også selvom de ikke har købt din e-bog.

Aha!

Da jeg lancerede min træningsside, Bodyweight.dk, dumpede jeg ind i dette problem.

På siden solgte jeg et hjemmetræningsprogram med 35 tilhørende videoer. I starten hostede jeg mine videoer på YouTube, men det var ret træls, at folk kunne se mine videoer uden at have købt programmet.

Derfor gik jeg all-in for at finde et alternativ.

Svaret var YouTubes kreative lillebror – Vimeo!

Jeg bruger Vimeo til at “skjule” mine videoer

vimeoHvis du vil begrænse adgangen til dine videoer, således at kun en udvalgt målgruppe kan se dine videoer, så du’r YouTube ikke!

Selvom det nu er muligt at “gemme” dine videoer fra Youtube søgninger, så kan alle gå direkte til URL’en for at se dine videoer eller embede videoerne på deres egen side.

På Vimeo kan du “gemme” dine videoer fra Vimeo søgninger og gøre sådan, at dine videoer kun kan blive set når de er embedet på din URL! (Forklaring følger)

Vimeo understøtter desværre heller ikke denne mulighed “out-of-the-box”, men det er muligt! Du bliver blot nødt til at have Dankortet op af lommen og købe et Vimeo plus abonnement.

Det koster i skrivende stund 59,95 dollar om året at have at plus medlemsskab – eller godt 400 DKK (august 2014).

Sådan gør du

Efter at have oprettet en Vimeo plus konto, så uploader du din video (det er pærenemt, men undgå at bruge Safari browseren, da Vimeo og Safari er som ild og sand.. Øh, vand!)

Efter upload vælger du “Settings” knappen nede under videoen.

Vimeo settings

Derefter vælger du fanebladet “Privacy”. Vælg følgende indstillinger for at begrænse adgangen til videoen: (Se billedet nedenfor)

Hide this video from Vimeo.com: Denne funktion gør, at man ikke kan finde din video, hvis man søger på Vimeo.

Only on sites I choose: Denne indstilling gør, at videoen kun kan embeddes (og afspilles) på sider, du angiver, f.eks. din blog. Fordelen ved dette er, at folk ikke kan poste videoen på deres side og på den måde dele videoen med deres venner.

Resten giver vist sig selv.

Opsætning af Vimeo plus

Bemærk, at du ikke kan linke direkte til din video på Vimeo (da den jo er skjult for alle andre brugere end dig). Du er nødt til at embedde videoen på din hjemmeside – og linke billedet i din e-bog op med den specifikke side på dit domæne.

Den sidste forhindring, før vi slipper din video løs

Okay, så nu har du:

  • Indsat et billede i din PDF-fil
  • Fået billedet til at henvise til en side eller indlæg på din hjemmeside
  • Fået embeddet din Vimeo-video på denne side!
  • Gjort sådan, at videoen kun kan ses på lige netop din side!

Er vi så færdige nu?

Nej, desværre ikke helt.

Problemet er, at alle jo kan navigere sig frem til din hjemmeside og se videoen på siden. Videoen kan måske ikke findes på Vimeo og kan måske heller ikke embeddes på andre sider, men den kan jo stadigvæk ses på din side!?

Hvordan løser vi så denne problemstilling?

Hvis du er lidt nørdet (ligesom mig), så tænker du måske, at du kan skjule siden, hvor videoen ligger, via din .htacces fil (AKA non-index).

Men den går ikke!

På den måde kan folk ganske rigtigt ikke finde frem til din video via Google, men dine kunder kan stadigvæk dele URL’en med deres venner (på facebook – grr…)!

Derfor er vi nødt til at få lavet en login-funktion, så vi sikrer os, at det kun er dine kunder, der kan se din video.

Du kan naturligvis argumentere for, at kunderne jo bare kan dele deres login med deres venner, men det ville jeg ikke frygte. Og hvis du spotter et misbrug, så kan du jo altid lukke kundens login. Du skal ikke være så bange for, at folk deler dit indhold ulovligt – men det er okay at tage sine forholdsregler!

Der findes to måder, hvorpå du kan begrænse adgang til dine sider, hvor dine “hemmelige” videoer ligger:

1# WordPress og WooCommerce: Hvis du er ferm til kode, så er det muligt at gøre det direkte fra WordPress Backoffice med shopløsningen WooCommerce. Jeg har prøvet at sætte det op rent teknisk, men opgav og fik en inder til at gøre det for under 100 dollar (se eventuelt min guide til outsourcing af sådanne opgaver med Elance).

2# Membership plugin: Du kan også vælge at bruge et membership plugin som f.eks. Wishlist member. Jeg har ikke selv erfaringer med plugin’et, men det skulle være ufatteligt nemt at sætte op.  Alternativt, så er det ikke noget problem at få en freelancer til at gøre det for dig.

Begge løsninger giver dig muligheden for at lave en login-funktion, så du er sikker på, at det kun er dine kunder, der ser dine videoer!

Virker det som en uoverskuelig opgave?

Det er det ikke. Men det er nok en af de opgaver, der kræver, at du åbner en god flaske rødvin, slukker telefonen, lukker mailen og går i krig. Jeg satte det hele op på én dag på min træningsside – og hvis jeg kan, så kan du også!

Hvis du har spørgsmål eller kender til andre metoder, så skriv en kommentar nedenfor.

Breakdown af artiklen i små overkommenlige bidder

1. Køb en Vimeo plus konto.

2. Upload din video på Vimeo.

3. Sørg for at ændre videoens privacy indstillinger.

4. Embed videoen på en underside på din hjemmeside.

5. Tag et billede af din video, og indsæt det i din e-bog.

6. Tilføj billedet et link til den underside, hvor videoen ligger.

7A. Skjul den underside, hvor videoen ligger, ved at få en programmør til at kode det (kræver en shopløsning som f.eks. WooCommerce).

7B. Skjul den underside, hvor videoen ligger, ved at installere et membership plugin som f.eks. Wishlist Member

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

41 kommentarer

  1. Lars 8. september 2014 at 14:01 #

    Hej Tue,

    Tak for en inspirerende side.

    Den teknisk elegante løsning ville for mig at se være at kode et plugin eller lign. der indsatte tekst som GET-parametre bestemte steder i din e-bog hver gang en kunde købte den.
    FPDF eller lign. burde kunne bruges til dette.

    Hver gang en kunde så købte din bog kunne kundens ordrenummer for eksempel blive en del af de links der er til videoer i bogen. Et template for dette kunne være:
    minebog.dk/video?=[ordrenummer]

    Som så blev til
    minebog.dk/video?=287493

    I sidens database ville man så kunne tjekke op imod disse GET-parametre og på den måde vide om kunden var reel eller ej, uden at kunden på noget tidspunkt skulle indtaste passwords eller lign.

    Nå, det var bare en idé.

    Et spørgsmål jeg har:
    Har du et specielt firma/CVR nummer som du sælger dine bøger via?
    Jeg har et lille enkeltmandsfirma for hjemmesider (hvad end den kategori nu hedder hos CVR), men jeg ved ikke rigtig om jeg “må” sælge ebøger via det CVR-nummer. Ved du noget om det?

    Mvh. Lars

    Svar

    • Tue Lindblad 8. september 2014 at 18:40 #

      Hej Lars,

      Super kommentar.

      Jeg har godt overvejet at få kodet det op mod Woocommerce’s ordrenummer el.lign. men jeg ser bare en række faldgruber.

      1. Når Woocommerce skal opgraderes!
      2. Hvad hvis kunden logger ud af siden, ser siden i “private-mode” eller bruger en anden computer.

      Tror du dette er reele problemer, eller kan de nemt afhjælpes kodemæssigt?

      Jeg har et fitness firma (også enkeltmandsfirma), som jeg sælger alle mine ebøger fra. Jeg er ikke sikker på at alle mine produkter rammer 100% indenfor SKAT’s kategori, men jeg tror den går.

      Det er ikke et fantastisk svar, men jeg håber du kan fornemme hvor jeg vil hen? 🙂 – Tue

      Svar

      • Lars 9. september 2014 at 13:17 #

        Hej igen Tue,

        Jeg fornemmer fint hvor du vil hen af, og efter jeg havde skrevet min kommentar tjekkede jeg med vores revisor på arbejdet og han sagde at der ingen problemer var for mig skattemæssigt (branchemæssigt) i at sælge en e-bog.

        De to scenarier du opridser her kan jeg ikke se som problemer.

        1) Et plugin skal naturligvis vedligeholdes i en eller anden grad, men det ville undre mig hvis en WooCommerce/WordPress opdatering ligefrem knækkede pluginnet da WordPress meget sjældent laver ændringer i deres database-setup (netop af samme årsag)

        2) Det jeg snakker om er at have et link hardcoded ind i kundens PDF, så om kunden besøger dette link i en private session burde intet have at sige for om kunden har adgang eller ej

        Svar

        • Tue Lindblad 12. september 2014 at 8:42 #

          Hej igen,

          Super! Vedr. pkt. 2 så var jeg af den opfattelse, at det KUN var den kunde med det rettelige ordrenummer, der kunne få adgang til siden? Hvis kunden kan tilgå url’en fra alle computere, så betyder det vel, at ALLE kan få adgang til siden?

          Så den eneste forskel på at lægge din video på

          minebog.dk/video?=[ordrenummer]

          fremfor

          minebog.dk/sdgdfggr

          er at du kan revoke den første url, hvis du spotter et misbrug? Vedr. muligheden for deling, så hjælper denne metode vel ikke det store – eller tager jeg fejl? – Tue

          Svar

  2. Helene 14. september 2014 at 16:33 #

    Super inspirerende og brugbar artikel.
    Tak for din måde at strukturere den på, og for at opsummere til sidst, hvilket gør det overskueligt at gå i gang.

    Svar

    • Tue Lindblad 14. september 2014 at 16:51 #

      Mange tak Helene – er glad for du kunne bruge artiklen 🙂

      Svar

  3. Malene 14. september 2014 at 16:41 #

    Hej Tue,

    Tak for endnu en omgang inspiration og “trin for trin” guide. Gør det så meget lettere at forstå og gå til !

    Glæder mig til at se, hvad du har fundet på næste gang.

    Svar

    • Tue Lindblad 14. september 2014 at 16:52 #

      Tak for kommentaren. Jeg er super glad for du fik noget ud af artiklen.

      Svar

  4. Søren 15. september 2014 at 8:05 #

    Jeg har spekuleret lidt over det her.
    Tue videoer kan altid hugges og deles, det vil sige selvom en kunde køber en e-bog med video indhold så vil de kunne share det videre relativt let ved at optage indholdet relativt let.

    Så jeg har spekuleret lidt over, hvorfor ikke bare pakke det hele i en samlet zip fil, og så lad folk køber og bruge materialet som de vil.

    Vi kommer aldrig til at kunne dække os ind alligevel hvad angår copyright og deling på nettet.
    Der vil altid være folk som vil give deres familie eller venner det på den ene eller anden måde som vi må lærer ikke at være bange for.

    Så udfordringen er at finde steder online hvor det hele kan samlet og hvor der er plads nok, og kan sælges fra.

    Svar

    • Tue Lindblad 23. september 2014 at 10:42 #

      Hej Søren,

      Jeg er faktisk meget enig. Jeg mener heller ikke det kan betale sig at bruge tid på piratsikre sine digitale produkter 100% – der folk vil snyde findes der oftest en vej.

      Men jeg tror på, at det kan betale sig at gøre det “besværligt”. Hvis du gemmer dine videoer bag en login funktion, så skal der lægges en del mere tid i at dele videoen med vennerne, kontra blot at dele en URL.

      Zip formatet er smart, men det giver en masse knas med smartphones. Og jeg vil aldrig anbefale dig at pakke en video ned i en ZIP fil, da det vil skabe en masse problemer med at kunden ikke kan downloade så stor en pakke. Husk at mange videoer idag fylder flere hundrede mb.

      Jeg tror på at det nemmeste er at give kunden en URL, login infomation el.lign. efter køb. Så kan de selv styre hvor og hvornår de vil hente deres varer. Vh. Tue

      Svar

  5. Morten Nicolaisen 15. september 2014 at 22:00 #

    Hej Tue.

    Fremragende artikel – det er en sand gaveregn, du deler ud 🙂

    Virkelig overskueligt og nemt at gå til! Tommefinger opad.

    Mvh. Morten

    Svar

    • Tue Lindblad 23. september 2014 at 10:43 #

      Fedt – er glad for du kunne bruge artiklen. Tak for kommentaren, Tue.

      Svar

  6. Bjarke Klüwer 31. oktober 2014 at 23:23 #

    Fin gennemgang af brugen af videoer i e-bøger.

    Du skriver, at det altid er muligt for andre, at embedde/indlejre videoer fra YouTube på deres egen blog/hjemmeside.

    Det kan du stoppe på denne måde:

    Gå ind på din video på YouTube.
    Derefter ind under “Avancerede indstillinger”.
    Under “Distributionsindstillinger” fjerner du fluebenet fra “Tillad indlejring” og klikker “Gem ændringer”, om nødvendigt.

    Voila! Nu er det ikke længere muligt for nogen, at indlejre den pågældende video.

    Det gør dog ikke YouTube til det perfekte værktøj til at fremvise betalt materiale, som du nævner, men det hjælper da på det.

    Så længe en video ikke kan indlejres på div. sociale medier, som f.eks. Facebook, vil jeg dog mene, at man er nået et godt stykke i beskyttelsen af materialet (Men det er jo stadig muligt, at linke direkte til videoen fra Facebook).

    Til dem der gerne vil gå et langt større skridt ift. at beskytte videoindhold, kan det anbefales, at lægge selve videoerne på Amazon S3 og beskytte downloads med S3 Flowshield. Det har jeg skrevet lidt mere om på Amino: http://www.amino.dk/forums/t/208838.aspx#1388354

    Vadskærs tip om at lave et 301 redirect er helt på sin plads her. Det gør utvivlsomt hele administrationen af links langt lettere. Og administration af links, kan bruges til langt flere interessante ting, end blot at gøre det lettere at administrere links i e-bøger. Det må jeg hellere få skrevet en selvstændigt indlæg om … 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 6. december 2014 at 16:01 #

      Hej Bjarke.

      Tak for den fine kommentar. Men så vidt jeg har forstået det, så kan videoen stadig ses og findes på Youtube og i SERP’en? Det er derfor jeg bruger Vimeo, da man her kan fjerne videoen fra Vimeo søgningen og indeksering i øvrigt.

      Venlig hilsen Tue

      Svar

      • Bjarke Klüwer 11. december 2014 at 14:20 #

        Du kan gemme din video fra SERP og Youtube-resultaterne ved enten af at vælge om videoen skal være “Skjult” eller “Privat” under Oplysninger og Indstillinger – > Grundlæggende Opysninger.

        Hvis du vælger “Skjult” vil videoen kunne ses af alle der har URL’en til viden, men den vil ikke optræde i søgeresultaterne.

        Hvis du vælger “Privat”, er det kun folk der er logget ind på YouTube, som du har givet tilladelse til at se videoen, der kan se den.

        Prøv evt. at lege lidt rundt med indstillingerne selv, for at se hvordan det virker i praksis.

        Omvendt betyder det jo ikke så meget, når du har fundet en anden løsning, der løser opgaven for dig, på tilfredsstillende vis.

        Svar

        • Tue Lindblad 12. december 2014 at 13:48 #

          Ah, på den måde. Jeg må lege lidt med Youtube igen.

          Så den eneste forskel på Vimeo Pro og Youtube er, at på Youtube kan videoen ses af alle der har URL’en (hvis man vælger ‘Skjult’), mens på Vimeo kan video kun ses hvis den er embedet på lige nøjagtig min hjemmeside (på en bestemt underside, hvis man lyster!) og ikke ved at indsætte URL’en i browseren.

          Tak for tilføjelsen, Bjarke. Jeg får tilrettet indlægget snarrest. – Tue

          Svar

  7. Jakob 1. november 2014 at 22:59 #

    Hej Tue. Jeg skrev også til dig på facebook. Jeg forstår ikke hvorfor du ikke bare bruger dropbox videoer. Det kan du gøre gratis langt hen ad vejen og så sende et link til videoen, når de har tilmeldt dig, dit nyhedsbrev. Det er jo kun dig, der har kontrol over din Dropbox-profil.
    Så du kan sagtens holde dem hemmelige og lægge “linksne”, hvor det passer dig.
    Jeg har sikkert glemt noget, men det er lige min umiddelbare tanke.
    Hilsen
    Jakob

    Svar

    • Tue Lindblad 6. december 2014 at 16:03 #

      Hej Jacob,

      Som vi talte om på mail, så foretrækker jeg at have video hostet på en af de store pålidedelige videohostningssites, som Wistia, Youtube eller Vimeo.

      Vh. Tue

      Svar

      • Jakob 12. december 2014 at 21:13 #

        Hej Tue. Det er rigtigt vi talte om det på mail. Men du kan jo altid prøve det af. På min blog virker det i hvert fald fint. Der skal du blot klikke på et link og så kommer du til videoen.
        Vimeo virker dog også som en god løsning.
        Men som sagt kan du jo prøve det.
        Jeg går ud fra at du kender til Dropbox? Hvis ikke, vil jeg anbefale dig at bruge det.
        Jeg kan sagtens fortælle dig om det på mail hvis det er. Men jeg går ud fra at du kender det. Ellers kender du måske Google Drive?
        Anyways, godt indlæg og god tur til USA.
        Mvh.
        Jakob

        Svar

        • Tue Lindblad 14. december 2014 at 19:25 #

          Hej Jacob,

          Jep, bruger selv Dropbox, men kender ikke så meget til ders videohosting. Kan være jeg ser på det på et tidspunkt. 🙂

          Aloha fra Florida!

          Svar

  8. Jakob 14. januar 2015 at 19:51 #

    Hejsa Tue.
    Lige et spørgsmål mere:
    I dag testede jeg pages. Jeg kunne faktisk kopiere end video direkte ind i pages, også kunne man afspille den der. Jeg ved ikke om det automatisk er noget der ændre sig som pdf eller er det noget du har testet?
    Mvh.
    Jakob

    Svar

    • Tue Lindblad 2. februar 2015 at 14:45 #

      Hej Jacob,

      Beklager det sene svar.

      Uden at kende det korrekte svar, så er jeg ret sikker på, at videoen ikke “følger med over i” PDF-filen. Det er ikke nogen hemmelighed at Adobe og Apple ikke er særlig gode venner, så hvorfor skulle Pages have denne mulighed i forhold til Word?

      Hvis nogen kender det korrekte svar, så lytter jeg meget gerne med? – Venlig hilsen Tue

      Svar

      • Jakob 2. februar 2015 at 14:55 #

        Det er muligt at du har ret.
        Jeg har dog set eksempler på at du godt kan ligge videoer direkte ind i en e-bog, se bare Halfdan Timms e-bog om lovlige mails.
        http://www.juf.dk/lovligemails.
        Det er ikke et forsøg på at sige at din guide er dårlig- det er en super guide og en holdbar løsning.
        Ser bare lidt på alternativer.
        Tak for svaret.
        Jakob

        Svar

        • Tue Lindblad 2. februar 2015 at 15:22 #

          Hej igen,

          Det er helt i orden, kritik er altid velkommen.

          Det Halfdan gør er præcis hvad jeg anbefaler i denne guide (man skulle næsten tro han havde læst med, hehe!) Han har taget et skræmdump af videoen, og indsat billeder (skræmdumpet) i sin PDF-fil. Her har han indsat et link til sin video, så når man klikker på billeder (af videoen) så bliver man sendt videre til videoens url. Eneste forskel er at han bruger Wistia, hvor jeg bruger Vimeo.

          Håber det gav mening? – Tue

          Svar

          • Jakob 4. februar 2015 at 12:41 #

            Jep forstår.
            Men videoer kan godt embedes i word har jeg hørt, ved bare ikke hvordan.

  9. Lise 21. oktober 2015 at 18:34 #

    Hejsa 🙂

    Når man har lavet et word dokument med et hyperlink i og bagefter har lavet det til PDF – hvordan ser man så videoen i PDF’en?

    Mvh Lise

    Svar

    • Tue Lindblad 25. oktober 2015 at 15:40 #

      Hej Lise.

      Når brugeren klikker på dit link i din PDF-fil bliver personen sendt videre til enten Youtube.com eller til en underside på din hjemmeside, hvor du har embeddet videoen.

      Dvs. personen ser ikke videoen i din ebog, men bliver sendt videre til et sted hvor han kan se den.

      Tue

      Svar

  10. password protect a folder windows 10 18. marts 2017 at 16:12 #

    nice post!!!!!! haha !!!!!! yes

    Svar

  11. good posts,the good article haha!download free now

    Svar

  12. rov garena 4. august 2017 at 12:06 #

    good posts,the good article haha!download free now

    Svar

  13. cheap skate shoes 11. august 2017 at 8:02 #

    you can get freeware now ,after click the link,get free now

    Svar

  14. cut video 15. august 2017 at 16:49 #

    it’s good article haha!download free now

    Svar

  15. กู้ข้อมูล 25. august 2017 at 19:12 #

    ฟังก์ชั่นใหม่ : โปรแกรมกู้ไฟล์อย่างรวดเร็วกู้คืนของรูปแบบพาร์ทิชัน ( แยบยล ) ถ้าความเสียหายจากการจัดรูปแบบพาร์ทิชันไม่ร้ายแรงเกินไปเพื่อซ่อมแซม มันสามารถแคตตาล็อกรายการเหล่านั้นและไฟล์อย่างรวดเร็วและฟังก์ชันนี้จะกลายเป็นจุดเด่นเมื่อมีการวัดความจุปกติเพื่อฟื้นฟูข้อมูล

    Svar

  16. data recovery software 30. august 2017 at 7:58 #

    good posts,the good article haha!download free now rov ตัวไหนดี

    Svar

  17. data recovery software 30. august 2017 at 7:58 #

    nice posts, the good article haha!download free now mganga rov

    Svar

  18. data recovery software 30. august 2017 at 9:55 #

    nice posts, the good article haha!download free now rov จีน

    Svar

  19. data recovery software 30. august 2017 at 13:14 #

    ok welcome to you, get free software! rov คอม

    Svar

  20. data recovery software 30. august 2017 at 14:36 #

    you can get freeware now ,after click the link,get free now ฮีโร่ rov

    Svar

  21. data recovery software 30. august 2017 at 15:33 #

    good posts,the good article haha!download free now แลกเชล rov

    Svar

  22. data recovery software 30. august 2017 at 16:37 #

    nice posts, the good article haha!download free now เล่น rov ในคอม

    Svar

  23. data recovery software 30. august 2017 at 17:58 #

    you can get freeware now ,after click the link,get free now yorn rov

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde