Onlinebijobber fylder 1 år (se hvordan første år gik)

Fødselsdag

HURRAAAAA!

For et år siden i dag – den 10. marts – blev Onlinebijobber.dk officielt skudt i gang!

Før jeg gik i gang med at skrive dette indlæg, så prøvede jeg at tænke tilbage på alt det, der er sket på bare 12 måneder. Det er næsten ufatteligt at tænke på!

Selvom min passive indtægt faktisk er gået lidt tilbage, efter jeg har lanceret denne blog (af flere forskellige årsager), så er det alligevel den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet.

Jeg har lært et hav af nye mennesker at kende, brudt igennem en masse barrierer og genfundet glæden ved at blogge og bijobbe.

Det hele startede med, at jeg den 10. marts 2014 satte mig et ambitiøst mål. Nemlig at skrive et blogindlæg om online marketing på minimum 1.000 ord hver 14. dag! Det lyder måske ikke af meget, når man sammenligner det med amerikanske sider som Socialmediaexaminer (der udkommer med en ny artikel 6 gange om ugen), men for mig – der har fuldtidsarbejde ved siden af – så var det en stor hapsdog at sluge (?!!).

Og det blev bestemt ikke nemmere 5 dage efter, da min kæreste vækkede mig kl. 05 om natten (!) og sagde, at vandet var gået!

Ikke særligt støttende, nu hvor jeg netop havde sat mig et så ambitiøst mål. Nå, men fordelen var, at jeg fik 14 dages barsel efterfølgende, så dér kunne jeg få skrevet lidt.

Et år efter kan jeg stolt sige, at jeg mirakuløst nåede i mål, med 26 udgivne artikler det første år. Pyhh …

Numbers don’t lie

LommeregnerMålet med Onlinebijobber var at dele, hvordan jeg havde opbygget en hjemmeside fra bunden, der solgte digitale produkter for over en kvart million om året.

Måden jeg ville formidle min viden på var stærkt inspireret af en jævnaldrende fyr fra San Diego – med det pudsige navn, Pat Flynn.

Pat Flynn er unik på mange områder, men det jeg var mest fascineret af var hans ærlighed. Modsat mange andre (amerikanske) online-marketers, så havde han ikke det fjerneste imod at dele sine forretningsideer, omsætning og bedste kneb.

Jeg elskede det udgangspunkt fra første gang, jeg så det …

Da jeg var lille (og knapt så begavet) var jeg vild med at løbe langt! Det første jeg altid spurgte mine nye trænere eller løbekammerater om, var, “hvor hurtigt kan du løbe en marathon”. Var svaret 5 timer og 17 minutter, så hørte jeg knapt så meget efter deres gode tips og tricks. Men havde de løbet et marathon på 2 timer, 11 minutter og 55 sekunder (som min løbetræner Allan Zachariasen), så lyttede jeg så meget, at mine ører var ved at falde af. Jeg spiste den samme kost, drak den samme kaffe og forsøgte at løbe i samme hastighed (desværre en umulig opgave!).

Jeg tror, det jeg så i Pat Flynn, var det samme som i Allan Zachariasen. Det var begge personer, der havde “Walked the Walk”. Ikke bare en folk selvudnævnte eksperter, men folk der rent faktisk selv havde gjort det.

Hvis du ikke kender Pat Flynn, så hermed en kæmpe opfordring til at tjekke ham ud.

Okay, nok snak.  I bedste Pat Flynn-ånd, så har jeg nedenfor samlet en bunke facts om Onlinebijobbers første leveår.

Ligesom min datter (som i øvrigt fylder ét år om 5 dage) så er nedenstående tal et bevis på, at Onlinebijobber ikke kan gå endnu. Siden er kun i kravlestadiet og har brug for utrolig meget støtte i hverdagen.

Skriver jeg f.eks. et blogindlæg, så er det en benhård kamp hver eneste gang, at få gjort opmærksom på det. Jeg har i den forbindelse trukket rigtig meget på mit netværk, og jeg skylder uden tvivl et hav af tjenester rundt omkring. Tak til alle som har givet feedback, delt en artikel, klikket på et affiliate link eller linket til siden.

You Rock!

Trafik det første år

Okay, lad os se på tallene. Trafikken det første år har været meget beskeden. Som du kan se nedenfor, så ligger siden pt. på omkring 100 besøgende om dagen, og det tal stiger stille og roligt – dag for dag.

Webtrafik

De fleste peaks i trafikken skyldes udsendelse af nyhedsbreve, men faktisk så er det de sociale medier, der er skyld i de to største peaks i trafikken.

  • Det første peak (1.200 besøgende) kom som følge af, at Martin Thorborg delte bloggen på sin facebookside (så mange tak, Martin!)
  • Det næste store peak (700 besøgende) kom som følge af denne listepost, der flittigt blev delt på især G+

Jeg er fint tilfreds med 100 besøgende om dagen lige nu, da bloggen som sagt ikke rigtigt har lært at gå endnu. Men målet er en seksdobling indenfor en ganske kort årrække! Mere om det en anden god gang.

De flinkeste til at henvise trafik til Onlinebijobber

Da jeg så disse tal, blev jeg faktisk lidt overrasket over, at det var Amino og Facebook der stod for størstedelen af den henviste trafik. Jeg havde troede Google plus lå højere på listen.

Henvist trafik

Mange tak til Amino (og Martin Thorborg), Facebook (og Mark Zu… ah ok) og ikke mindst Mikael Rieck fra Antphilosophy.

Onlinebijobbers omsætning det første år

Målet med Onlinebijobber.dk har aldrig været at tjene penge de første par år. Men alligevel har den kastet lidt af sig, og det er jeg rigtig taknemmelig for og stolt over.

Indkomst det første år

Som du kan se, så blev jeg ramt af noget der minder om en Google Penguin i november 2014 (just kidding!), men det er helt okay, for jeg kender grunden til den faldende indtægt. Som du kan se, så arbejder siden sig stille og roligt – skridt for skridt – tilbage mod fordums storhedstid.

Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at sige tusinde tak til alle jer, der har klikket på et af mine affiliate links. Det sætter jeg virkelig pris på. Hvis du har oplevet problemer el.lign. med et produkt, du har købt gennem mit affiliate link, så send mig endelig en mail (info@onlinebijobber.dk)

Top 3 mest læste artikler

Her er de 3 artikler der har flest visninger:

Top 3 mest kommenterede artikler

Tak for alle som har kommenteret på bloggen igennem året – You’re Awesome!

De 5 flinkeste personer til at skrive en kommentar

Tusinde tak til jer alle. I har gjort det til et super sjovt år – tak.

10 Fun facts

Husk på, at for 12 måneder siden, så var alle tallene nedenfor på “0”!

  • Antal subscribers på nyhedsbrevet: 774 personer
  • Antal videoer på Youtube: 10 stk. (Se dem her)
  • Antal kommentarer på bloggen: 375 stk.
  • Antal artikler på bloggen: 27 artikler (og 28 sider)
  • Antal Facebook-venner: 239 (Se min facebook-side)
  • Antal Google+ venner: 145 (Se min G+ side)
  • Antal indgående do-follow links: 105 stk.
  • Pagerank: 0 (I hate you too, Google!!)
  • Onlinebijobbers omsætning det første år: 14.918 kr. (Se månedlig omsætning)
  • Antal plugins installeret: 29 stk. (wow)

Men den nok største nyhed på Onlinebijobber i hele det første år har jeg gemt til sidst. (Ligesom TV-avisen altid gemmer de bedste indlæg til sidst).

Som du måske ved, så har jeg nemlig fået en mascot på siden. Jeg har ikke fundet på det perfekte navn til ham endnu, så indtil videre hedder han bare “Abekongen”! (Min datter er vanvittig bange for ham, så min kæreste har forvist ham til fars kontor!!).

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

49 kommentarer

  1. Mikael Rieck 11. marts 2015 at 10:11 #

    Så vil jeg da straks bringe mig op på 7 kommentarer.

    Stort tillykke med det første år. Det er en fantastisk rejse du har begivet dig ud på og jeg ved at der er store ting i vente.

    Jeg glad og stolt over at have kunne bidrage en lille smule.

    Glæder mig til se hvad du finder på i fremtiden.

    Mvh
    Mikael

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 10:51 #

      Mange tak, Mikael.

      Vi ses imorgen – Tue

      Svar

  2. Frank Hellerup Madsen 11. marts 2015 at 10:21 #

    Tillykke med fødselsdagen.
    Og så en lille sidenote. Din pagerank kommer formentlig aldrig over 0. Google hader dig! (Eller også er de holdt op med at opdatere toolbar pagerank og har indikeret, at de ikke har tænkt sig at gøre det igen nogensinde).

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 10:52 #

      Hej Frank,

      Ahh, der kan man se hvor meget jeg ved om pagerank og den slags. Tak for sidenoten. – Tue

      Svar

  3. Jakob 11. marts 2015 at 10:32 #

    Stærkt Tue.
    Fortsæt det gode arbejde.
    Venligst
    Jakob

    Svar

  4. Heidi 11. marts 2015 at 10:34 #

    Tillykke med fødselsdagen!

    Jeg er stødt på dig for nylig og har stadig de sidste indledende videoer til gode 🙂

    Men jeg er allerede nu vild med din ærlighed! Det er inspirerende og lærerigt for mig, der også kun har lidt over et år på bagen i min virksomhed.

    Tak for det!

    Bedste hilsner
    Heidi Agerkvist

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 10:54 #

      Hej Heidi,

      Tusinde tak for de pæne ord. Jeg er utrolig glad for du læser med – Tue

      Svar

  5. Kenni Nielsen 11. marts 2015 at 10:35 #

    Jeg vil også lige benytte lejlighed til at ønske dig stort tillykke med det første år. Selvom det er min første kommentar på bloggen, har jeg læst med herinde fra starten og må sige det er meget inspirerende at følge med herinde 🙂

    Endnu engang et stort tillykke.

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:00 #

      Mange tak, Kenni. Fedt at du stadig følger bloggen. Vi ses – Tue

      Svar

  6. Christian Nyhuus 11. marts 2015 at 10:45 #

    Tillykke med det første år!

    Det er en fantastisk side, jeg elsker at følge med på.

    Det er blandt andet pga dig, at et par kammerater og jeg, i november startede på et projekt, hvor vi har mellem 80 og 100 besøgende om dagen, hvilket er godt i forhold til andre hjemmesider jeg tidligere har været med til at lave.

    Det eneste vi mangler nu er at finde ud af hvordan vi kan tjene lidt passiv indkomst på den, da det er en informations side omkring en specifik uddannelse.

    Jeg håber du fortsætter med en masse gode indlæg, dem vil jeg i hvert fald glæde mig til at læse 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:03 #

      Fantastisk Christian.

      Jeg har selv haft en side, der solgte digitale produkter indenfor en specifik uddannelse, så måske jeg kan hjælpe. Hvis du ville have lidt sparring, så send mig en mail.

      Vi tales ved, Tue

      Svar

  7. Kristoffer 11. marts 2015 at 10:45 #

    Tak for en masse gode indlæg.
    Det har været en fornøjelse at følge med.

    Mvh. Kristoffer

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:04 #

      Mange tak og i lige måde. 🙂

      Vi tales snart ved igen – Tue

      Svar

  8. Stella Viuf 11. marts 2015 at 10:51 #

    Jeg hopper med på vognen og ønsker dig stort tillykke med fødselsdagen!
    Håber de to derhjemme er blevet nogenlunde raske igen, syge børn trækker virkelig tænder ud (hilsen hende med endnu et skoldkopperamt barn for anden gang inden for 4 uger…..)
    Jeg har virkelig fundet stor inspiration i at følge din blog og glæder mig til at læse endnu mere.
    Keep it up!
    // Stella

    Svar

  9. Lars 11. marts 2015 at 10:55 #

    Hej Tue,

    tillykke med fødselsdagen og det første flotte år som online-guru.

    Jeg følger dig meget og det er spændende læsning.

    God vind også til det nye år.

    Lars

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:08 #

      Hej Lars,

      Mange tak, selvom jeg nu langt fra er nogen guru 🙂

      Håber også du får et fantastisk år – Tue

      Svar

  10. Bo Kalvslund 11. marts 2015 at 11:11 #

    Hej Tue
    Tillykke med fødselsdagen 🙂
    Jeg elsker ligesom mange andre dit koncept med åbenhed og humor – det smitter – tak for det og fortsat held og lykke med OnlineBijobber
    Bo

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:09 #

      Tusinde tak, Bo. Tak fordi du følger med – Tue

      Svar

  11. Lise Halskov 11. marts 2015 at 12:03 #

    OK, var Abekongen svar på, at jeg drillede dig i Online Haj? 🙂 Og i video med vores tøjdyrs-battle…:
    https://www.youtube.com/watch?v=HSMZ1MJDAfs

    Stort tillykke med fødselsdagen – det er super inspirerende at følge dig!

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:10 #

      Haha, klasse! Den video bliver penge værd en dag (måske..) Mange tak og i lige måde – Tue

      Svar

  12. Steffen Gregersen 11. marts 2015 at 12:45 #

    Tillykke med fødselsdagen !!

    Det er så fedt at følge dig og se din ærlighed skinne igennem.

    Kan huske jeg var lidt skeptisk i starten, men du fik mig hurtigt overbevist om at du reelt havde noget at komme med. Du er ikke en af dem der foregiver at du ved noget eller har prøvet noget. Du har rent faktisk gjort det !!

    Så tusind tak for det og glæder mig til at følge dig de næste mange år 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 11. marts 2015 at 13:11 #

      Tak for de pæne ord. De varmer virkelig! Hav en fantastisk dag – Tue

      Svar

  13. Brian Jørgensen 11. marts 2015 at 14:06 #

    Tillykke med i går. Det er altid dejligt at få dine nyheder.

    Der frem til mange flere nyheder.

    Er det dobbelt antal artikler.

    Men vi er glade for dem vi får.

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:32 #

      Hej Brian,

      Jeg kæmper med næb og klør. Super glad for du læser med. Vi tales ved, Tue

      Svar

  14. Morten Elm 11. marts 2015 at 14:29 #

    Tillykke med det første år.

    Jeg glæder mig til at trække på din erfaring, når jeg senere på året satser på at kaste mig ud i info-produkter (som supplement til Kindle bøgerne).

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:33 #

      Tusinde tak. Vi tales ved når du kommer hjem 🙂

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  15. Claus Rump 11. marts 2015 at 22:03 #

    What Frank Hellerup Madsen said. Men til gengæld er din Ahrefs Doman Rank 44 med 33 referring domains. Det er sgu godt gået det første år.

    Du er stor inspiration Tue – keep up the good work. Glæder mig til at læse dine indlæg hver gang. Du har fundet en super fed, ærlig og ikke mindst Midstsjællandsk gangster-agtig stil (0;

    Peace out selv, homeboy!

    Svar

  16. Morten Rosenvold Villadsen 11. marts 2015 at 23:10 #

    TIlykke med det, Tue!
    Jeg vil gerne rose dig for at lave blogindlæg og guides af virkelig højt niveau. Det er tydelig at Pat Flynn er et forbillede – (jeg er også fan) – men du er på ingen måde en dårlig kopi. Du er virkelig en god dansk “counterpart” og din frekvens af indhold kombineret med højt niveau er imponerende. Det ville være fedt at læse om hvordan du arbejder – og hvordan du får skabt dig tiden til at lave alt dit online bijobberi med familie og fuldtidsjob. Måske jeg skulle interviewe dig til min blog om det?

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:35 #

      Mange tak for de pæne ord. Jeg elsker også Pat Flynn, så jeg er rigtig glad for sammenligningen 🙂

      Hvad siger du til et undervandsinterview?

      Svar

  17. Ole Michael Walden Oldhoj 12. marts 2015 at 3:16 #

    Stort tillykke

    En god inspiration til os som arbejder på nettet.

    En lille update fra Serviceray.com . Vi er netop kommet over 1 i “viral spreading” efter en uge, dvs. en kunde referere nu mere end en kunde i snit.

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:36 #

      Mange tak og tillykke med Jeres “virale spreading” (selvom jeg ikke helt ved hvad det er).

      Held og lykke med projektet – Tue

      Svar

  18. Alexander 12. marts 2015 at 9:12 #

    Stort tillykke med det første år, jeg har fulgt lidt med på sidelinjen og har set hvordan tingene udvikler sig, og kan kun sige at det går i den rigtige retning 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:38 #

      Tusinde tak. Jeg håber også du er klar til at lave 2015 om til verdens bedste år for dig og din virksomhed?

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  19. Philip Løvland 13. marts 2015 at 10:19 #

    Tillykke med fødselsdagen og tak for sidst. glæder mig til at følge mere med på siden fremover 🙂

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:40 #

      Hej Philip,

      Tak for sidst og for fødselsdagshilsnen – det sætter jeg virkelig pris på 🙂

      PS: Jeg har lige skrevet 5-10 svar til kommentarer i denne tråd, så beklager til alle der har tilmeldt sig “nye kommentarer” i dette indlæg. De er lige blevet nuket med emails, hehe. Sorry!

      Svar

  20. Mads Eberhardt 13. marts 2015 at 18:00 #

    Tillykke, Tue.

    Onlinebijobber bidrager med mange gode og lærerige indlæg. Keep up the good work.

    Mads

    Svar

  21. Nicolai Teglskov 15. marts 2015 at 14:23 #

    Tillykke med dine 3 “børn” først og fremmest.
    Super godt arbejde her på bloggen, og fedt du deler dine tal. “Abekongen” skal nok bidrage positivt til væksten – du har sikkert en masse skumle planer for ham.

    Tak for at du minder mig om, at man godt kan arbejde online ved siden af sit fuldtidsjob – også selvom man har små børn. Jeg har selv en søn som er 10 dage yngre end din datter, og har lige startet en webshop som barn nr. 2. Hvad barn nr. 3 bliver vil tiden vise.

    Keep it up my man!

    Svar

  22. Mads Møller 16. marts 2015 at 11:32 #

    Stort tillykke med fødselsdagen! Og glæder mig til de følgende mange år.

    Jeg “fandt” din blog for nogle måneder siden via en anbefaling af Mikael Rieck, så vidt jeg husker. Og jeg har læst med lige siden. Det er både interessant og sjov læsning. Samtidig er det meget inspirerende, og det giver et lille spark til selv at komme videre med diverse projekter.

    Så fortsæt endelig!

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:42 #

      Mange tak.

      Det er rygklap som dette, der får en blogger til at fortsætte kl. 22.41 onsdag aften, når resten af familien for længst er gået i seng.

      Vi tales ved, Tue

      Svar

  23. Jette B. Lauritsen 17. marts 2015 at 19:26 #

    Hjertelig til lykke med det første år. Du har været en stor inspiration for mig. Jeg er helt newbie, og begyndte at se nogle muligheder, da jeg havde set noget af dit materiale. Hvordan kan det være, at din omsætning i 2014 kun er 14.000 når der står andre tal et andet sted? Keep up the good work og til lykke med jeres datter.
    Venlig hilsen
    Jette

    Svar

    • Tue Lindblad 18. marts 2015 at 22:45 #

      Hej Jette,

      Tak for de pæne ord og fedt at du gider læse med.

      Min omsætning var ikke 14.000 kr. i 2014 – heldigvis rimelig langt fra. Hvor står det henne? – Tue

      Svar

      • Jette 19. marts 2015 at 8:55 #

        Hej igen Tue,
        Det står under Fun Facts. Og det glæder mig for dig, at det ikke stemmer 🙂
        Bedste hilsener
        Jette

        Svar

        • Tue Lindblad 19. marts 2015 at 14:59 #

          Ahh, så forstår jeg.

          De 14K er Onlinebijobber’s omsætning, altså kun denne blog. Jeg har et par andre sider der har båret læsset.

          Tue

          Svar

  24. good post !!!!!! haha !!!!!! yes

    Svar

  25. pc computer cleaner resource 665 3. september 2017 at 15:30 #

    it’s good article haha!download free now

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde