Få en sms hver gang du får et salg

Der findes ingen bedre følelse, end at vågne op og se på sin smartphone, at der er 3 der har købt dit online produkt i løbet af natten.

Du har tjent penge – mens du lå og snorkede! (Det er da for vildt?)

Denne artikel indeholder en nem guide til, hvordan du gør det muligt og hvordan du sætter det op.

Modtager du betaling via NETS (dankort)?

Hvis du modtager betaling via NETS, så skal du som bekendt have en betalingsløsning, som håndterer betalingerne på din side (jeg bruger E-pay).

Når man er logget ind hos E-pay, så har de en valgmulighed der gør det muligt at modtage en SMS hver gang der sker et salg på din hjemmeside. Denne tjeneste koster ca. 50 øre pr. SMS og bliver fremsendt et par minutter efter salget er sket.

Af SMS’en fremgår det, at der er sket en transaktion og ordrenummeret på den pågældende transaktion. Beløbet og andre detaljer fremgår ikke af SMS’en, så du bliver stadig nød til at tjekke din e-mail eller logge ind på din hjemmeside.

Der har været talt om hos E-pay, at skjule indstillingerne for denne SMS mulighed på deres hjemmeside. Derfor kan det være, at du skal skrive til E-pay’s support for at få slået denne notifikationsmulighed til (spørg mig ikke hvorfor!)

Modtager du betaling via Paypal?

Da jeg startede benyttede jeg udelukkende Paypal. Hos Paypal kan brugeren betale med både deres Paypal konto og deres kreditkort (dog ikke et ‘rent dankort’, dvs. uden visa-delen). Det er billigere, men en smule mere kringlet for brugeren.

Hvis du modtager betaling via Paypal, så download app’en ‘Paypal’ på din smartphone og sæt den til at sende dig push notifikationer, hver gang der sker en transaktion. Så modtager du en besked hver gang du får et salg (eller bruger din paypal konto til at købe noget på nettet). I notifikationen står der, at du f.eks. lige har modtaget 399 kr.

Men, men, men…

Det kommer måske som en overraskelse for dig, men jeg har faktisk slået SMS funktionen fra, på mine hjemmesider. Jeg får således ikke en SMS længere, når der sker et salg.

De første 2-3 år jeg havde forretning online, var jeg super glad for at få en SMS, når der kom et salg. Super fed følelse!

Men da der rigtig begyndte at komme skub i forretningen, så oplevede jeg det egentlig mere som en hæmsko, end en sjov feature. Jeg gik ofte og bliv lidt mavesur og indadvendt, hvis telefonen ikke vibrerede en hel eftermiddag. Jeg skyndte mig ind i analytics og tjekkede alle mine data igen og igen. “Hvorfor er der ingen der køber”.

Moralen med denne lille historie er, at det er en fantastisk følelse at få en SMS eller notifikation. Hvis det gør dig glad, så brug endelig denne mulighed til at booste din motivation. Men hvis det tager overhånd, så vær ikke bange for at slå muligheden fra igen.

Hvad er dit syn på SMS’er o.lign. når du får et salg? Fed følelse eller ligegyldigt tidsfordriv?

 

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde