Disse typer online produkter sælger røven ud af bukserne

online produkter

Vil du lave et online produkt, men er du i tvivl om, hvorvidt dit produkt kommer til at sælge?

Alle der starter med at lave deres eget online kursus, e-bog eller medlemsside står over for dette frygtindgydende spørgsmål: Er der nogle der vil købe mit produkt?

I denne artikel giver jeg dig nogle tip til, hvad der sælger online (og hvad der ikke sælger!)

1# Skridt-for-skridt guide

Denne type guide er det oplagte valg, hvis du vil sælge produkter online. Folk elsker skridt-for-skridt systemer, der viser dem præcis, hvad de skal gøre for at opnå deres mål (Som en legobrugsanvisning)!Skridt-for-skridt guide

Men hvorfor elsker folk skridt-for-skridt systemet?

Lad os være ærlige: Fordi folk er dovne!

De vil have en løsning, hvor de ikke behøver tænke selv! De vil have svaret serveret på et sølvfad.

Eksempel: Skridt-for-skridt guide til at lære at fluefiske

Alle, der har adgang til en computer, kan lære at fluefiske! Google returnerer over 60 millioner sider omhandlende ”fly fishing”, og YouTube knap en halv million videoer!!

Men sandheden er, at rigtig mange ikke orker at bruge time efter time på at lære at fluefiske. Information overload!

De vil have en nem guide, der viser dem alt, hvad de har brug for at vide – i et simpelt og brugervenligt format! *Så hvad venter du på?

2# How-to produkter

Dette er et andet format, der sælger røven ud af bukserne online!

How-to tager udgangspunkt i en overskrift, der starter med ”Sådan …” eller ”Hvordan …” (jeg foretrækker ”sådan”).

Eksempel: ”Sådan laver du din WordPress-hjemmeside mobilvenlig for under 500 kr.” eller “Sådan laver du slim” (Vanvittigt nicheprodukt!).

How-to produkter er et andet godt eksempel på, at folk ikke gider tænke selv! How-to formatet giver nemlig kunden et stærkt løfte om, at de vil finde et brugbart og konkret svar inde i produktet. Good stuff!

3# Et faktisk udbytte

Det her er hammer vigtigt! Kunden skal på forhånd vide, at de får et konkret udbytte ved at købe dit online produkt.

Eksempel: ”Efter at have gennemført mit kursus vil du være i stand til at lave en online forretning med indtægter på 10.000 kr. om måneden som passiv indkomst” eller ”Efter at have læst min e-bog vil du være i stand til at beskære alle dine buske i din have”.

Det er super vigtigt, at du er så konkret som muligt. ”Don’t let them think – show them!”

4# Du har allerede gjort det selv

Dét her format er vanvittigt stærkt.

Ideen går ud på, at du lærer fra dig gennem dine egne erfaringer.

Eksempel: ”Sådan tjener jeg 200.000 kr. på aktier hver måned” eller ”Jeg lærer dig, hvordan jeg tabte 20 kilo på 12 uger med yoga” (okay, okay – overdrivelse fremmer forståelsen).

Det er det samme princip, jeg bruger på Onlinebijobber.

Her gør jeg nemlig mit bedste for at vise dig, hvordan du laver et online produkt ved at tage dig med om bag facaden på min styrketræningsside, der sælger online produkter for over 200.000 kr. om året. (Lyt til hele historien her)

Man stoler altid mere på en person, der har gjort det selv! (På nær lige når vi taler om folk, der underviser i kriminologi – det er noget lidt andet).

5# Dit produkt skal ikke være for alle

Sidst, men ikke mindst, så er det uhyre vigtigt, at dit online produkt sigter efter en lille og snæver målgruppe.

Mange begyndere begår den fejl, at de prøver at gøre deres online produkt så bredt som muligt.

lille målgruppe

De går efter devisen: ”Det er vel bedre at have 1 million potentielle kunder end 20.000!?”

Selvom det kan virke fristende, så er det en rigtig dårlig ide, fordi du ender op med et ligegyldigt og uinteressant produkt.

Lad os kigge på min træningsside igen. Her er målgruppen ”begyndere, der vil have store muskler ved at styrketræning 3 gange om ugen med frie vægte”!

Da jeg lavede min side, var det (meget) fristende at udvide målgruppen! Jeg måtte virkelig stramme ballerne sammen for ikke inkludere

  • Folk der ville træne mere end 3 gange om ugen
  • Folk der ville være stærke i stedet for store
  • Folk der ville crosfitte
  • Folk der ville træne med Kettlebells
  • Folk der ville træne hjemme med egen kropsvægt
  • ARGH! Jeg kunne fortætte i en uendelighed!

Det er en benhånd øvelse, fordi det er så fristende liiige at udvide målgruppen en smule (for derved at tjene flere penge)!

Men jeg lover dig, at du vil komme til at fortryde det, hvis du laver din målgruppe for bred. Resultatet er nemlig, at du aldrig vil kunne dominere målgruppe og positionere dig selv som “ekspert”!

Okay, det var så mine 5 tips til at lave et online produkt, der sælger!

Jeg ville bliver super glad, hvis du havde lyst til at dele artiklen nedenfor på enten Twitter, Facebook eller Google Plus.

På forhånd tusinde tak.

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

6 kommentarer

  1. Simone 20. oktober 2014 at 20:27 #

    Hej Tue,

    Du er genial. Tak fordi du tager mig og de andre heldige tilhængere med hele vejen rundt. Godt jeg så din side inden jeg selv ville være gået i gang (hold op jeg ville have mange klassiske ‘fejl’) 🙂

    Super godt indhold og fortalt på en venlig måde!

    Svar

    • Tue Lindblad 1. november 2014 at 10:53 #

      Hej Simone,

      Mange tak for de meget pæne ord. Jeg er glad for du kunne bruge det. More stuff incoming!

      Venlig hilsen Tue

      Svar

  2. Thomas 2. marts 2016 at 20:02 #

    Hej Tue. Tak for en god side. Jeg er inspireret, og ER gået igang. Jeg kan simpelthen ikke lade være ! Så derfor bruger jeg bare din guide, og knokler på. Ved ikke om det er stedet…men hvordan med billeder i e bøger? Må man bruge de billeder, som Google finder, hvis man bruger søgeværktøj og vælger “må bruges” ?

    Svar

    • Tue Lindblad 10. marts 2016 at 8:48 #

      Hej Thomas.

      Tak for de pæne ord og fedt, at du er gået igang med at lave din egen forretning på nettet.

      Jeg kender ikke lige den funktion (“Må bruges) som du henviser til, men som udgangspunkt må du ikke bruge de billeder du finder på google! Og slet ikke til kommercielt brug.

      Hvis budgettet er små så anbefaler jeg http://www.123rf.com (her koster hvert billede omkring 1 dollar.) Alternativt så tilmeld dig Appsumo’s nyhedsbrev og vent til der kommer en deal på “depositphotos.com” (denne deal dukker op et par gange om året og her kan du købe 100 valgfrie billede til ’små penge’) Venlig hilsen Tue

      Svar

      • Thomas 10. marts 2016 at 9:08 #

        Hej Tue-
        Tak fordi du svarer. Jeg øser lidt igen 🙂
        Jeg fandt det her sted på www, som da siger, at deres billeder må bruges til alt: https://pixabay.com/
        Mht Google søgeningen, så kan man vælge det under bliledsøgningen hvad man vil bruge billedet til, eller hvilke rettigheder, der er på billedet. Prøv at søge på “hus”->billeder->klik på søgeværktøjer->og så er der en rullemenu, hvor man kan vælge licens, fx “må anvendes med ændringer” (den bruger jeg i elevundervisning når fx elever modder billeder). Og så tænker jeg…at den, der hedder “må anvendes” må man vel godt anvende til hvad som helst, også i forhold til e bøger etc.

        Svar

        • Tue Lindblad 11. marts 2016 at 15:00 #

          Hej igen. Kender godt https://pixabay.com/ men er ikke fan af gratis tjenesterne, da jeg generelt synes kvalitet og udvalget er ringe sammenlignet med de betalte tjenester. Men hvis du kan finde et billede eller to er det selvfølgelig fint.

          Kendte ikke det google-trick. Super, så er der vel ikke noget problem i det. Har lavet et par søgninger og udvalget er ikke imponerende – men hey, det er jo gratis.

          Tak for tippet – Tue

          Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde