4 digitale produkter senere: Her er mine 4 bedste salgskanaler

Halfdan Timm

Hvis jeg skulle sende en person af sted ud i rummet for at repræsenterer menneskeheden, så skulle det være Halfdan Timm.. eller Hugh Jackman (hvor fedt kunne det ikke være at sende Wolverine ud i rummet?)

Halfdan er en ninja til at sælge e-bøger på nettet. Han har i alt skrevet 4 e-bøger, som tilsammen har solgt for 200.000 kr! E-bøgerne har været til salg i henholdsvis 2, 3, 12 og 15 måneder, så det er dælemen godt gået.

Jeg har lokket Halfdan til at skrive et gæsteindlæg her på siden, for at høre hvad der virker for ham, når han affyrer sine e-bøger.

Hvis du drømmer om at tjene penge på online og i særdeleshed sælge e-bøger, så må du bare læse dette blogindlæg.

PRO-TIP: Husk at tilmelde dig hans nyhedsbrev på Halfdantimm.dk (good stuff!)

Alright, Halfdan. Take it away:

6/10 danske fuldtidsforfattere tjener under 100.000 kroner om året – det viser en undersøgelse fra Politiken i 2011. Herudover er der en lang række forfattere, der skriver bøger og under tiden udgiver dem selv uden at tjene deres oprindelige investering igen.

Hvis du vil undgå at blive en del af den kedelige statistik, så bør du læse videre her. Bogmærk eventuelt siden med det samme, hvis du ikke har tid lige nu.

Jeg vil nemlig vise dig, hvad jeg har lært gennem snart 2 år med digitale produkter og 6 år med digital markedsføring!

Jeg begyndte at følge Tue på OnlineBijobber i starten af 2015.

Samme år lavede jeg mine to første digitale produkter – og nu, snart 2 år senere, er jeg live med 4 af slagsen.

Min baggrund er inden for digital markedsføring, hvor jeg gennem 6 år har arbejdet med søgemaskineoptimering, e-mailmarketing og Facebook-annoncer.

I takt med jeg har udgivet flere produkter, er jeg blevet bedre til at sælge dem. Min sidste bog har således tjent det dobbelte af min første på 1/50 af tiden.

Og her viser jeg dig hvordan.

Vi skal igennem:

  • Søgemaskineoptimering
  • E-mail marketing
  • Annoncering på Facebook
  • AdWords
  • samt en ”diverse”-kasse til sidst

Lad os gå i gang!

Søgemaskineoptimering

Jeg er forfatter til 3 bøger og medforfatter til én:

  • Få 12 – En bog om at få bedre karakterer baseret på mit jurastudium, jeg med succes har kørt sideløbende med iværksætteri.
  • 15 PCT – En bog om ejendomsinvestering. Jeg er selv ejendomsinvestor med 6 udlejningslejligheder spredt på Sjælland.
  • Få Job – Denne bog er skrevet af Søren Sneftrup. Jeg har bidraget med et kapitel om digital markedsføring for jobsøger. Jeg står samtidigt for markedsføringen af e-bogen.
  • Facebook annoncering – Mit sidste produkt er en bog om Facebook annoncering henvendt annoncøren, der gerne vil enten i gang eller tjene flere penge på vedkommendes eksisterende annoncer.

Salg af e-bøger

Jeg er så heldig, at alle mine 4 bøger er faglitterære.

Skønlitterære bøger er svære at lave SEO på. Men med faglitterære bøger, er der flere forskellige søgninger, du kan forsøge at rangere dig selv på.

Et eksempel på dette er min bog Få 12.

Her rangerer jeg #1 på ”bedre karakterer”, der er emnet for bogen. Der er dog et begrænset antal søgninger på dette søgeord.

Det bedste er at gå efter, at ranke på ”gevinsten” – altså det som folk får ud af at læse bogen. I mit tilfælde er det ”Bedre karakterer”. Men hvis der kun er få søgningerne på dine primære søgeord, kan du gå efter sekundære søgeord, som f.eks.:

  • Berettermodellen
  • Studieteknikker
  • aktantmodellen m.fl.

Netop derfor har jeg lavet en blog på Faa12.dk, hvor jeg har beskrevet fx aktantmodellen og berettermodellen. De 2 modeller bruges på de danske gymnasier og har mange tusinde søgninger hver måned:

billede-accuranker

Kolonnen til højre viser antal besøgende/visninger pr. måned

Mine gode placeringer sikrer mig mellem 50 og 100 besøgende om dagen på bloggen.

Kun en lille del af disse køber – men arbejdet er lavet, mine placeringer er sikret og det skaffer kunder måned efter måned.

Samtidigt er de mange ikke-kommercielle søgninger – som fx ’berettermodellen’ – kanonføde for min retargeting kampagne på Facebook og mine autoresponders e-mails. Når du har læst min guide til novelleanalyse, kan du tilmelde dig min autoresponder-serie, som blandt andet indeholder en freebie omkring de bedste studieteknikker. Selvom kun knap 10 % tilmelder sig, så er det stadig adskillige tilmeldinger hver eneste dag!

”Få 12” er ikke det eneste projekt, hvor jeg har bredt mig ud på flere søgeord.

På en af mine andre sider, der ligeledes sælger en e-bog (kaldet ”15 PCT”) vil jeg gerne rangere #1 på ’ejendomsinvestering’. (Og det gør jeg naturligvis også, hehe.)

Men jeg rangerer også #1 på en række sekundære søgeord, som ’investering’ og ’sikker investering’. Disse søgninger er som tidligere nævnt guf for min retargeting kampagner.

(Og siden jeg begyndte at rangere på disse relaterede søgninger, så er de faktisk blevet en selvstændig indtægtskilder, da de generer en del salg til børsplatformen, Nordnet, via et affiliate netværk.)

For så vidt angår min bog om Facebook annoncering skaber jeg salg ved at være placeret som #1 på ”facebook retargeting” – med facebookretargeting.dk

Folk søger ikke direkte efter mit produkt, men efter en given problemstilling. På resultatsiden giver jeg dem svaret på problemet, samt en mulighed for at købe en e-bog, der går endnu mere i dybden.

Det fungerer!

Hvis du vil læse mere om SEO, anbefaler jeg Tues SEO case her. (I denne imponerende case lærte jeg utrolig meget som jeg ikke viste i forvejen… Ah okay. Tue her – det var bare gas, hehe. Tilbage på sporet. Hmhmm..)

E-mail marketing

Den måske største fejl jeg har lavet, i forbindelse med salg af mine e-bøger, er ikke fra starten af at have opsat autoresponders sekvens.

Det har jeg nu gjort for 3 ud af 4 produkter.

  • På ”Få 12” har du mulighed for at hente en freebie omkring studieteknikker
  • På ”Få Job” en freebie omkring fejl, du ikke må lave til jobsamtalen
  • Og for ”Facebook annoncering” kan du downloade en Light-version af bogen med 10 % af indholdet, som ligeledes indeholder en komplet indholdsfortegnelse, så du kan se, hvad du går glip af (Tue her: Godt gået, Halfdan. Denne teknik har jeg også haft vanvittig meget held med!)

For alle 3 produkter er der tilknyttet en autoresponder, der er sat op med Campaign Monitor med henholdsvis 6, 7 og 5 e-mails.

campaign-monitor-autoresponders

Mine 3 autoresponder kampagner

Fælles for alle kampagnerne er, at jeg forsøger at levere værdi før jeg beder brugeren om at købe.

På ”Få 12”s autoresponder giver jeg tips til forbedret indlæringsevne og dagen før eksamen. For ”Facebook annoncering” giver jeg tricks til at sænke prisen på ens annoncer og nye annonceformater. Og sidst men ikke mindst guider vi jobsøgende udenom de mest hyppige fejl på ”Få Job”.

Først i de 2 sidste mails begynder det reelle salg.

At der forinden bliver leveret værdi betyder, at åbningsraten er høj gennem hele serien.

Herunder tallet for autoresponderen til bogen om Facebook annoncering, der har kørt snart i en måned:

autoresponder-facebook-annoncering

Under 1 % unsubscriber – mens knap 70 % åbner mine mails over hele serien.

Mange køber især efter mail 1 og 2.

Min tese er, at mange tilmeldinger er for at se indholdsfortegnelsen i bogen og danne sig et indtryk. Når der samtidigt bliver leveret værdi allerede i de første mails, stiger tilliden til mig som forfatter til et niveau, hvor et køb giver mening.

Jeg opsatte først en autoresponder og lead-indsamling på ”Få 12” efter næsten et års udgivelse – og kort efter steg salget voldsomt.

Annoncering på Facebook

Facebook er en fantastisk kanal, hvis du i forvejen laver SEO og e-mailmarketing.

Det hænger sammen med 2 ting:

  • Retargeting
  • og Lead Ads

Lad os starte med retargeting…

Retargeting

Med retargeting går du alene efter de personer, der tidligere har været inde at kigge på din hjemmeside.

Med Facebooks lave visningspris, skal din landingsside ikke konvertere særlig godt, før det bliver en god forretning.

Min e-bog om ejendomsinvestering sælges for henholdsvis 595 eller 995 kr…

Og jeg betaler i gennemsnit kun 100 kroner for hver salg med facebook retargeting!

Et af mine tricks er ikke kun at vise retargeting-annoncer til personer, der har besøgt 15pct.dk – men også til dem der har besøgt nogle af mine andre nicheblogs

  • dk (ranker #1 på investering)
  • dk (#1 på sikker investering)
  • dk (#2 på ejendomsinvestering).

(Tue: Du er for vild, Halfdan!!)

Her koster salgene måske 50 % mere – men jeg betaler gerne 150 kr. for at tjene i snit over 700 kr.

Og retargeting skal du blot sætte op én gang – så bliver det ved med at tjene penge for dig – måned efter måned.

Du kan se et par af mine retargeting-annoncer herunder:

Facebook retargeting

Facebook retargeting

Facebook retargeting

Hvis du kun har tid til at gøre en ting for at booste salget af dit digitale produkt, så vil jeg anbefaler dig at starte med at opsætte en retargeting kampagne.

Lead Ads

Facebooks Lead Ads (leadgenerering på dansk) er et forholdsvis nyt format.

Det tillader dig at lave en ”udvidet kontaktformular” direkte på Facebook, hvor dine brugere fx kan tilmelde sig et nyhedsbrev eller bede om at blive ringet op.

Jeg bruger Lead Ads til at skabe tilmeldinger til mine Light-versioner.

Hvis du har besøgt fbannoncering.dk, men ikke hentet Light-versionen, får du mulighed for at gøre dette med min Lead Ad. I samme sekund du trykker ”Hent bog” på Facebook, får du en e-mail med et link – og så kører min autoresponder.

Da du ikke bliver tvunget til at forlade Facebook for at hente bogen, er du mere tilbøjelig til at ’signe up’. Min erfaring er, at du med Lead Ads betaler 1/3 – 2/3 mindre per tilmelding end med almindelige ”klik til website”-kampagner.

Jeg har Lead Ads annoncering kørende på følgende e-bøger: Facebook annoncering, jobsøgning og bedre karakterer – og når min bog om ejendomsinvestering en dag får en autoresponder, starter jeg som det første også mine retargeting-annoncer her!

AdWords

Jeg har testet AdWords på alle mine hjemmesider, der sælger e-bøger.

Lige nu kører jeg kun Adwords på ”15 PCT” og bogen om Facebook annoncering.

På ”Få 12” og ”Få Job” tror jeg ikke, at målgruppen har et informationsprodukt i tankerne, når de søgte på ’bedre karakterer’ eller ’jobsøgning’.

På de sider hvor det giver mening, er Adwords en ganske fin forretning, om end ikke lige så lukrativ som facebook annoncering.

Diverse salgsteknikker

Udover SEO, AdWords, Facebook og e-mail sælger jeg mine bøger ved hjælp af:

  • Affiliate: Jeg har taget kontakt til en række sider inden for skolenichen, der nu linker til min bog med UTM-koder (red: google-analytics-slang) og får 50% af salget som tak for det.
  • com – 3 af mine bøger er til salg på Saxos Selfpublish-platform. Jeg får 1-2 salg om måneden, men alt tæller.
  • Opmærksomhedsbytte: Hvis du køber min bog om Facebook annoncering, får du i en særskilt PDF indeholdende et godt tilbud på et relateret produkt til den samme målgruppe.

Ovenstående metoder står dog kun for en mindre del af mit samlede salg.

3 tricks til flere salg

Her til slut vil jeg gerne afslutte med 3 af de ting, jeg gennem de sidste år har lært kan sælge flere produkter:

Fysiske bøger

Hvis du skal købe en bog til 800 kroner, vil du gerne have den i en fysisk version.

Derfor får jeg snart 200 versioner af min Facebook-bog hjem fra Lasertryk.dk. Min hustru – der er aktuel med en bog om personalejura – har ligeledes fået trykt 200 bøger hos Kuyatryk.

billede

Med et oplag på 200 stk., koster en bog 15-30 kroner per styk. Samlet set skaber det flere salg, da en fysisk bog ikke kun er en investering i et bedre produkt – det er også en kilde til flere salg, særligt for højt prissatte produkter.

Flere betalingskort

I starten af 2016 havde jeg en 3-ugers periode, hvor jeg oplevede tekniske problemer med min indløser, hvorfor det kun var muligt at betale med PayPal.

Mit salg faldt med 50%!

Her lærte jeg en værdifuld lektie: Uden VISA og MasterCard er du intet i Danmark.

Afbetaling for dyre produkter

Mit dyreste produkt koster 995 kroner med moms.

Hvis jeg skulle lave et dyrere produkt end dette, ville jeg tilbyde afbetaling til mine kunder. Det understøtter de fleste gateways i dag – inklusive Simplero, Paypal, Stripe og det Paypal-ejede Braintree. Jeg bruger det sidstnævnte. Tue har lavet en god guide til de 5 bedste betalingssystemer til at sælge digitale produkter her.

2.000 kr. for en bog, et stykke software eller et kursus er mange penge at bruge på én gang. Især når du husker på, at 2/3 af alle danskere lever ”løncheck til løncheck” og ikke har nævneværdig opsparing.

Jeg håber, du har fået noget ud af min guide?

Her er en kort opsummering:

  • Brug retargeting og Lead Ads på Facebook
  • Hav en autoresponder
  • Når du laver SEO så lad være med kun at fokusere på resultat, men gå også efter metode og fagtermer (selvom de ikke er direkte kommercielle)
  • Test AdWords
  • Og sørg for at tilbyde flere betalingsmuligheder end Paypal

God speed!

Halfdan Timm bor i København og arbejder som Head of SEO & Social hos det digitale bureau Obsidian Digital. Han har undervist i digital marketing til bl.a. MarketingCamp og Digital Marketing og bliver med lidt held cand.jur. en dag.

TJEN 10.000 KR HVER MÅNED!
Vil du vide hvordan du tjener 10.000 kr. hver måned som passiv indkomst? Så se mine 5 gratis videoer nu ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

8 kommentarer

  1. Morten Elm 13. januar 2017 at 21:25 #

    Et 4. tricks til flere salg…

    Lav noget upsale.

    Jeg har købt en del danske produkter efterhånden. Og jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have blevet tilbudt endnu et produkt lige efter, at jeg havde tastet mine betalingskortoplysninger.

    Det er ellers der, hvor kunder er mest klar (endnu mere klar end efter en række emails).

    Så sælg et supplerende (og dyrere) produkt.

    Eksempel – efter at have solgt bogen om at “få 12” kunne et oplagt upsale være, hvordan man undgår eksamensangst (f.eks. i form af et interview med en psykolog).

    Eller ejendomsinvestering… guiden “Disse 7 områder får du mest for pengene lige nu”.

    Måske endda en medlemsside med et månedligt nyhedsbrev med “10 undervurderede ejendomme”.

    Jeg er ikke ekspert i de to områder, så muligvis holder eksemplerne ikke.

    Men når kunden allerede er “indfanget”, så gælder det da om at sælge så meget som muligt (og naturligvis stadig give kunden ekstra værdi).

    Svar

    • Tue Lindblad 22. februar 2017 at 11:55 #

      Morten “Upsale” Elm

      Du har fuldstændig ret og jeg glæder mig rigtig meget til at følge https://funnels.dk/ 🙂

      PS: God rejse endnu engang!

      Svar

  2. Patrick Hoffmann 18. januar 2017 at 11:03 #

    Spændende læsning og en lækker pointe med PayPal (jeg kan dog godt finde på at bruge det) 🙂

    Det er også fedt at læse om, hvordan dine autorespondere fungerer efter hensigten. Det at de første mails først er vidensdeling er tydeligvis et klogt træk!

    Det kan sammenlignes med et netværksmøde, hvor nogle forventer at få guldkorn presset ned i halsen fra start til slut – hvilket ikke giver nogen gevinst på den lange bane. Sørger de i stedet for selv at dele ud af sin viden og erfaringer, så stiller de sig i et meget bedre lys hos de andre parter 🙂

    Tak, PH.

    Svar

    • Tue Lindblad 22. februar 2017 at 11:52 #

      Hej Patrick.

      Du har helt ret – deling er smart 🙂 Vi tales ved, Tue

      Svar

  3. Nicolai Teglskov 21. januar 2017 at 10:03 #

    Jeg er fuldstændig blown away over dig, Tue. Det er så fedt at følge med i dit liv, og du smider det fedeste indhold afsted til os andre, som drømmer om engang at nå dig til sokkeholderne.

    Halfdan: du har SÅ meget fart på, at jeg kan have svært ved at følge med i alt det du går og laver. Du er over alt på online scenen – hele tiden. Skal jeg købe din Få12 bog, eller skriver du en ny E-bog om, hvordan f***** du får så meget fra hånden? Det føles som om du har 48 timer i døgnet med den fart du har på.

    Tue: først tænkte jeg det var mærkeligt med et gæsteindlæg, men fuck hvor er det her godt. Det kan du roligt gøre igen.
    Tak!

    Svar

    • Tue Lindblad 22. februar 2017 at 11:53 #

      Hej Nicolai.

      Mange tak for de pæne ord – jeg havde det på samme måde vedr. gæsteindlægget, men Halfdan Rocks!

      Og ja, jeg er også blown away over Halfdans hastighed. Han er en Rockstar.

      Svar

  4. File encryption windows 10 18. marts 2017 at 16:09 #

    nice post!!!!!! haha !!!!!! yes

    Svar

Skriv et svar

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og lær at lave din egen
passive indkomstkilde